Menu

Referat af bestyrelsesmødet 6. maj 2019

image
Af bestyrelsen i SIF Fodbold
17. maj 2019 kl. 16:24
Her kan du/I læse et referat af det seneste bestyrelsesmøde i SIF Fodbold. Mødet blev holdt mandag 6. maj 2019 - læs mere her...

Referat fra bestyrelsesmøde mandag 6. maj 2019 kl. 19.00

Til stede: John Pedersen, Lars Ovesen, Brian Schmidt, Mads Stenstrop, Søren Bjerregaard Pedersen, Stephan Bermann og Lars Krunderup.

 

Dagsorden:

1. Orientering fra tøjudvalget (Brian):

Brian orienterede. Webshop er kørende og der er allerede flere ordrer i systemet. God respons på udvalg. Der bliver lavet en vaske-/tørreanvisning til alle tasker, således at tøjet holder længst muligt. Tørring ved for høj temperatur ødelægger shorts.

2. Orientering fra sponsorudvalget (Søren):

Søren orienterede. Der er fundet nye tøj-sponsorer til den nye klubdragt, hvilket giver en øget sponsorindtægt for 2019.
Der er ønske om vask af nuværende bander til arbejdsdagen. Arbejdet med at finde sponsorer pågår kontinuerligt og udvalget gør et flot stykke arbejde.

3. Orientering fra seneste driftsmøde (Lars O. og Brian):

Lars O orienterede om seneste driftsmøde. Der var forespørgsel om evt. at ændre tidspunkt for træner-/lederfest. Det blev besluttet at fastholde lørdag i uge 43. I år er det således lørdag 26. oktober.

Lars O forespurgte om dankortterminal. Abonnement opsiges.

4. Nyt fra kasseren (Mads):

Mads oplyste blandt andet, at han nu har overtaget nem-id mv. fra Heidi.

5. Kommende frivillighedsopgaver (John):

John orienterede. Der er 22 tilmeldt den kommende arbejdsdag. Desuden god dækning til arbejdsopgaverne til Opera i Rebild.

6. Status på fondsansøgninger (Lars K.):

Lars K orienterede. Ikke væsentligt nyt.

7. Projekt: Nyt rækværk bane 1, skur og tribune på kunstgræsbanen (Lars K.):

Lars K orienterede. Heller ikke væsentligt nyt her.

8. Projekt: Forsikringer (Søren):

Søren oplyste, at han nu har fået samlet alle vores forsikringspolicer. Han har kontakt til nogle af klubbens forsikringsfolk og overvejer om der bør foretages ændringer.

9. Projekt: Etablering af ungdomsudvalg (Stephan):

Stephan oplyste, at han måske ikke synes, at behovet er så påtrængende. Det blev aftalt, at drøfte behovet på kurset "Den gode SIF-træner", hvor en eller to fra bestyrelsen også bør deltage.

10. Projekt: "Hvad får du for dit kontingent" (Stephan):

Stephan oplyste, at hans tanke egentlig var, at dette projekt kunne behandles på en kommende bestyrelses temadag.

11. Projekt: Oplæg på betaling for stævner i de yngste årgange (Stephan):

Stephan gennemgik kort en skitse på en mulig ordning. Skitsen blev drøftet. Det blev nævnt, at gennemførelsen også kan hænge sammen med at tydeliggøre hvad vi får for vores kontingent. Gebyr til vores indendørs julestævne er gratis for egne hold. Det samme gælder eget udendørs stævne. Klubben betaler også holdgebyr til Vildbjerg Cup. Stephan arbejder videre med modellen.

12. Materielgården:

Mulig anvendelse af området blev drøftet.

13. "to do" fra seneste referat:

Listen blev gennemgået.

14. Eventuelt:

Brian orienterede om, at vi har fået en henvendelse fra DBU Jylland om mulig afholdelse af Regionsmesterskaber hos os 23. juni.

John kontakter Gissel for afklaring af, hvordan det går med at finde en ny 1. holdstræner. John beder desuden Gissel deltage til næste møde.

Referent: Lars Krunderup

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/bestyrelsen/referat-af-bestyrelsesmoedet-8-april-2019/

 

Luk