Menu

Ny mand i spidsen for de kommende U14-drenge

image Jonas H. Blicher sammen med sportschef Rasmus Gissel
RG
16. juni 2021 kl. 22:27
Jonas Hvidtfeldt Blicher bliver ny mand i spidsen for de kommende U14-drenge (årgang 2008) når efterårssæsonen starter op.

Der bliver nye folk på posterne i drengenes årgang 2008, når bolden igen ruller efter  sommerferien. Jonas Hvidtfeldt Blicher, tiltræder som cheftræner for hele årgangen. En post der har til hensigt at sikre den overordnede træningsplanlægning, samt sikre at alle afdelingens spillere trives i fodboldtilværelsen. Jonas får kampansvar for førsteholdet.

Jonas, der tidligere har været trænet i SIF, for U16-piger, U18-piger og kvinderne, glæder sig til arbejdet med de unge og læringsparate drenge:

- Jeg er rigtig spændt på udfordringen og arbejdet med drengene. Jeg har fået set dem en masse her i foråret og også været med til træning, så nu glæder jeg mig til sammen med Jonas og David (se nyhed her), at få sat vores aftryk på både træningen og afdelingen.
- Vi glæder os rigtig meget til at blomstre sammen med drengene og skabe et træningsmiljø hvor der er plads til alle og hvor det sociale liv og livet på træningsbanen går hånd i hånd med den fodboldmæssige udvikling.
- Drengene har en rigtig spændende alder hvor udviklingen rent fodboldmæssigt går rigtig stærkt og det glæder jeg mig helt vildt til at være en del af.

Sportschef Rasmus Gissel glæder sig ligeledes til at genoptage samarbejdet med Jonas H. Blicher:
- Jonas har i de forgangne år leveret et fortrinligt stykke arbejde i den ældste del af vores pigeafdeling. Efter at have været udsendt til Afghanistan, er jeg glad for at vi igen kan trække på Jonas, og da muligheden for drengenes årgang 2008 bød sig, var min tanke øjeblikkelig på Jonas, der bærer rundt med en masse gode tanker og ideer om hvordan sådan en gruppe skal gribes an både fodboldmæssigt og socialt.
- Fodboldfagligt viste Jonas i sandhed sit værd da han sidste sæson var stærkt medvirkende til at vores kvinder rykkede op fra Jyllandsserien, så også på den kant er det en kapacitet vi får i spidsen for drengene og sammen med David Sandu og Jonas Østergaard Olsen, glæder jeg mig til at følges deres arbejde med drengene, både rent fodboldfagligt, og ikke mindst deres arbejde med at få skabt den bedst mulige sammenhængskraft mellem alle drengene i afdelingen.
- I samme moment vil jeg gerne rette en stor tak til Lars Bo Kirkegaard og Henrik Nordentoft Jensen, der i en årrække har leveret et flot og utrætteligt stykke arbejde med drengene. De har selv ønsket at stoppe nu, efter mange år sammen med drengene og vi skylder dem en stor tak for deres kæmpe indsats.

Der er lavet en aftale frem til 30. juni 2022.

Luk