Menu

U 15-piger Liga 3 tog andenpladsen

image U 15-piger Liga 3 slog VH08/Mariager 1-0 i næstsidste spillerunde og sikrede sig definitivt andenpladsen i efterårets pulje. Foto: Julie Blicher
Af Jørn Eriksen og Julie Blicher (foto)
08. oktober 2018 kl. 09:47
U 15-piger Liga 3 sikrede sig definitivt en fornem andenplads i efterårets pulje, da det søndag 7/10 blev til en 1-0-sejr på udebane mod VH08/Mariager. På onsdag - 10/10 - kl. 18.00 runder SIF-holdet efteråret af med en hjemmekamp mod puljevinderne og det kommende Liga 2-hold fra Randers Freja - læs mere her...

U 15-piger Liga 3-holdet kunne sætte et flueben ud for andenpladsen efter at have besejret VH08/Mariager 1-0 på udebane søndag 7/10, og det skete efter en tæt affære mod en modstander, der er bedre end, deres placering i tabellen umiddelbart kunne antyde.

Med den sejr kan ASV ikke komme forbi SIF-mandskabet, der slutter en flot fodboldefterår 2018 af nu på onsdag kl. 18.00 mod puljevinderne fra Randers Freja, som slog SIF 1-0 i det første indbyrdes møde i Randers. Kun puljevinderne rykker op i forårets U 15-piger Liga 2, mens nr. 2-6 forbliver i U 15-piger Liga 3.

Om søndagens kamp i Mariager siger SIF-træner Jonas Vestergaard:

- Det var en kamp med fysisk fight og gode dueller. Vi spillede god fodbold størstedelen af kampen, men specielt i første halvleg. Anden halvleg var meget lige. Midt i anden halvleg (51. minut) sparkede Dea Nimoni bolden i nettet på det direkte frispark, 1-0 til SIF.

- I slutfasen pressede VH08/Mariager ekstra på, men den helt store chance fik de aldrig grundet et solidt SIF-forsvar. Kampens SIF-spiller, Ida Søndergaard, viste god spilforståelse, godt teknisk niveau og var god i sine fysiske dueller

- Denne sæson har været en stor succes. Én ting er en fin pointhøst, men noget andet er den store udvikling, der er sket, både individuelt og kollektivt, pointerer Jonas Vestergaard.

Stillingen og
aktuelle kampe i puljen:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=278287

 

  • SIF-truppen i 1-0-sejren ude over VH08/Mariager, spillerne nævnt i alfabetisk rækkefølge:
  • Albina Kajtazaj, Cecilie Bech Rasmussen, Clara Marie Mygind, Dea Nimoni, Emilie Olesen, Ida Søndergaard, Karoline Juul Larsen, Marie Gyrup Bødker, Mathilde Grøn, Maya Lybeck, Mette Astrid Lodahl, Sine Brøndum og Sofie Rasmussen.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-15-piger-liga-3-vendte-1-2-til-4-2/

 

 

Luk