Menu

Flot point til U13-pigerne

image Efter en flot fight, blev det til 1 point til U13-pigerne
RG
03. september 2020 kl. 17:00
Endnu en aften med sol og lækker feststemt Støvring Stadion for u13 pigernes 8-mands hold i topkampen mod Farsø.

Endnu en dejlig aften på Støvring Stadion med lækkert sensommer vejr og en flot omgang fodbold på et feststemt Støvring stadion med u13 pigerne i topkamp mod Farsø.

Cheftræner David Jakobsen var da også både stolt og tilfreds efter kampen:
- Pigerne havde fået besked på at være total klar fra start, da forventningen var at Farsø var gode. Det var de, for udeholdet starter som lyn og torden og scorer også efter knap 2 min, flot sparket ind uden chance for vores målmand

- Det første kvarter dominerer Farsø lidt kampen og er farlige ved de to hurtige dygtige frontløbere de har med som også spiller godt sammen. Kampen bølger frem og tilbage og vi kommer heldigvis med i kampen henimod pausen og får pigerne hen af vejen opildnet til en fight uden lige.

- I anden halvleg tager vi virkelig fat, vi dominerer de første 20 min, hvor vi presser på, kæmper med dem om spillet, vores forsvar står sikkert og kommer først på boldene og får dermed skabt genpres, hvor midtbanen er skarpe og fighter godt med udeholdet.

- Vi har nogle flotte opspil og flere muligheder men der mangler lige den sidste skarphed eller en angriber der lige får den prikket. Vi har et par gode muligheder efter hjørne og bolden danser i feltet.
Farsø får et par kontra men heldigvis har vores forsvar godt styr på dem.

 - Heldigvis fik den forløsende udligning med 3 minutter tilbage, hvor vi får afsluttet hårdt langt udefra og bolden kan akkurat trille i mål under målmanden som forsøger at genredde den, men bolden er en heldigvis ca. halvanden bolds penge inde over stregen. Virkelig en forløsende 1-1 udligning.

- Vi forsøger engentlig lige at presse på igen, men kampen slutter med et hjørne til udeholdet i overtiden. Det får vi heldigvis afvist og heroisk får bolden sparket langt frem af banen og så fløjter dommeren kampen af.

- Jeg synes det var et fair resultat mod et godt Farsø hold som vi fik kæmpet godt trætte, sejren kunne have tippet til begge sider, så et fint resultat i topkampen.

- En gedigen holdpræstation, ALLE var med til at kæmpe den hjem, og tak til forældre og holdkammerater for opbakning i det dejlige vejr.

Luk