Menu

JS-kvinder får besøg af FC Thy-Thisted Q

image JS-kvinderne jagter forårets anden sejr, når FC Thy-Thisted Q gæster Støvring søndag. Arkivfoto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen
15. april 2018 kl. 11:33
Kvalifikationsliga-reserverne fra TC Thy-Thisted Q er på menuen for SIF Fodbolds Jyllandsserie-kvinder hjemme i Støvring med kampstart kl. 13.00 i dag (søndag 15/4) - læs mere her...

Førsteholdet hos damesenior, Jyllandsserien, skal forsøge at følge op på forårets første sejr (4-2 ude over Aalborg Chang, red.), når FC Thy-Thisted Q gæster Støvring søndag 15/4 med kampstart kl. 13.00.

Flagskibet hos FC Thy-Thisted Q spiller i Kvalifikationsligaen, rækken lige under 3F Ligaen.

- Vi forventer en svær kamp. Vi skal fortsætte med at hæve vores bundniveau, og det er også sket hen over de seneste to kampe. Alle slår tilsyneladende alle i den her JS-pulje, så vi skal skrabe alle de point til os, vi kan, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.

SIF-holdet lagde selv ud med at tabe to gange til SUB 09 (Skals, Ulbjerg og Borup IF, red.), men SUB 09 tabte selv i fredags 0-5 til FC Mors, der dermed fik deres første sejr i foråret.

TC Thy-Thisted Q har tabt deres to første kampe i JS-puljen til henholdsvis Holtet IF og SUB 09.

Hos SIF er der denne gang afbud fra duoen Nicole Netopil og Christina Bregendahl p.g.a ferie. Der var kun 13 spillere i truppen senest ude mod Aalborg Chang. Nye islæt denne gang er trekløveret Sigrid Poulsen (foto herunder), Cecilie Liltorp og Nikole Bach Andersen.

  • SIF-truppen til kampen mod FC Thy-Thisted Q:
  • Mette Kjær, Lisa Mikkelsen, Alberte Kollerup, Julie Ørtoft, Katja Quist Kristensen, Julie Blicher, Katja Uhrenholt, Nicoline Jespersen, Monica Outzen, Lisa Christensen, Pia Ljær, Sigrid Poulsen, Cecilie Liltorp og Nikoline Bach Andersen.

SIF-andetholdet på spindesiden, Serie 2, skulle have mødt Doense/Vebbestrup IF på udebane søndag, men SIF er blevet taberdømt, da der ikke kunne samles nok spillere denne gang.

LÆS MERE:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/foerste-sejr-til-js-kvinderne/

 

Luk