Menu

JS-damerne trak FC Thy-Thisted Q

image JS-damerne møder FC Thy-Thisted Q fra landets bedste række i næste runde af pokalturneringen. Det sker 23/10 i Støvring. I morgen (lørdag 21/9) gælder det hjemmekampen mod Aabybro IF i JS-puljen, og der er kampstart kl. 14.00. Arkivfoto: John Tulstrup Petersen
Af Jørn Eriksen
20. september 2019 kl. 20:09
SIF Fodbolds JS-damer skal op imod FC Thy-Thisted fra Gjensidige Kvindeligaen i næste runde af pokalturneringen, og kampen spilles i Støvring onsdag 23/10 kl. 19.00. I morgen eftermiddag (lørdag 21/9) kl. 14.00 gælder det en hjemmekamp i JS-puljen mod Aabybro IF - læs mere her...

Fredag lidt over middag blev der sat navn på modstanderen til SIF Fodbolds JS-damer i næste runde af Sydbank Kvindepokalen 2019/2020, og det blev FC Thy-Thisted Q fra landets bedste række, Gjensidige Kvindeligaen, der kom op af hatten.

- Puha, det bliver en sjov opgave, hvor vi vist skal finde en lidt mere defensiv taktik frem end vanligt, men det bliver en stor oplevelse for spillerne at kunne måle sig med nogle af de bedste spillere i landet, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.

Pokalkampen - og SIF er blandt de 16 tilbageværende hold i turneringen - er fastsat til onsdag 23/10 kl. 19.00 i Støvring, så sæt kryds i kalenderen. SIF-holdet får givetvis brug for al den støtte, det overhovedet kan få fra sidelinjen.

Resultater og næste
runde i pokalturneringen:

http://www.dbu.dk/resultater/pulje/306565/opslagstavle

JS-holdet, der indtager andenpladsen i JS-puljen, skal dog i aktion allerede lørdag 21/9 hjemme mod Aabybro IF i JS-puljen.

Der er fire ændringer i SIF-truppen i forhold til 10-3-sejren over Lemvig GF i pokalkampen forleden. Nye islæt er Lisa Mikkelsen, Nicole Kornum Netopil, Majken Frost og Sigrid Poulsen. Der er afbud fra Dea Poulsen, Emma Bøgedal, Emma Friis Schau og Maria Djurhuus - Dea Poulsen vikarierede i målet i pokalkampen, men mod Aabybro IF overtager Pia Kjær målmands-handskerne.

  • Hjemmekampe i SIF-lejren lørdag 21/9:
  • 10.00: U 10-drenge B - RKG (5:5)
  • 10.00: U 10-piger A/B - St. Restrup IF (5:5)
  • 11.20: U 10-piger A/B - LKB/Gistrup (5:5)
  • 11.20: U 10-drenge B - Nibe B. (5:5)
  • 11.30: U 8-drenge B - Haverslev IF (5:5)
  • 12.30: U 8-drenge B - Sønderup/Suldrup IK Frem (5:5)
  • 14.00: JS-damer - Aabybro IF
  • 15.00: Serie 4-herrer - Øster Hornum IF
  • 16.00: Serie 3-herrer - IK Rosendal

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/kom-saa-bare-med-fortuna/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/foedekaeden-er-i-topklasse/

Luk