Menu

Referat fra bestyrelsesmøde d. 14. december

image
RG
24. december 2020 kl. 11:48
Her kan du læse referatet fra bestyrelsesmøde, afholdt d. 14. december 2020.

Referat , mandag, den 14. december kl. 19.00

Dagsorden:

 

  1. Godkendelse af dagsorden

 

  1. Nyt fra formanden, herunder drift

 

Cafeteria-forpagter Jens Foged havde inden mødet sendt en række forslag til forbedringer for medlemmerne i det nye år. Fokus i dette arbejde er at gøre Cafeteriet mere tilgængeligt udefra. Mere om dette i det nye år.

 

Arbejdet med Årsplan skrider fremad. Formålet med årsplanen er, at alle opgaver er beskrevet, og at det dermed bliver mere overskueligt at engagere frivillige kræfter i arbejdet.

 

Formand og klubinspektør har i fællesskab prioriteret en række opgaver frem mod sæsonopstart 2021. Skulle der være ønsker til dette, kan formanden kontaktes med forslag

 

  1. Udvalgsledelse

Bestyrelsen nedsætter en række udvalg, som koordinerer de frivillige kræfter i SIF Fodbold. Der udpeges en repræsentant, som leder disse udvalg. Der gives her en kort status.

 

  • Tøjudvalg (Schmidt)

Fortsat forbedret dialog med leverandør.

 

  • Sponsorudvalg (Åskar)

Martin gav status på Byplakat, hvor der har været stor interesse.

U7 drenge og piger har fået udleveret spillertøj med navn fra Jutlander Bank i Støvring – et sponsorat som hvert år giver glade børneansigter.

 

Ligeledes berettede sponsorudvalget om nye aktiviteter i 2021. Skulle der være forslag, kan de stiles til Martin Åskar.

 

  • Aktivitetsudvalg (Katrine, Rasmus)

Årets julekalendersalg har slået rekord. Midt i en corona-tid har det været fantastisk at mærke den imødekommenhed og opbakning fra medlemmer, trænere og koordinatorer i de enkelte afdelinger. Derudover har Støvrings virksomheder købt julekalendere til medarbejderne, hvilket også er en stor hjælp. TUSIND tak for det. Når vi næste år forhåbentlig må kombinere ovenstående med de normale salgsmetoder, håber vi at slå rekord nok en gang.

 

Stort tak skal også lyde til U16 drenge, som har solgt juletræer foran Super Brugsen to weekender i december.

 

Desuden har vi som noget nyt lanceret juletræshentning. Tilmelding til dette findes her: http://www.siffodbold.dk/klubnyt/vi-hjaelper-dig-af-med-juletraeet/. Beløbet går til U13-U15’s fodboldtur til Trondheim.

 

  1. Opdatering på Økonomi 2020

Kassereren opdaterede bestyrelsen på forventninger til regnskab 2020. Et år uden mange af de indtægtsgivende aktiviteter, men også med medlemsstigning, færre dommerudgifter og hjælpepuljer/refusion til trods, har vi formået at bevare en solid økonomi. Det har været et ønske fra bestyrelsen, at økonomien kan bære nogle af de investeringer, som har været udskudt de seneste år.

 

  1. Investeringsbeslutning 2020/2021 (prioritering af projekter)

Der blev afsat investeringsmidler til:

  • Opdatering af cafeteriet, med henvisning til de forslag som blev omtalt under pkt. 2
  • Siddepladser ved Kunstgræsbanen
  • Forberedelser til bygning af skur til maskiner mv.
  • Nye skabe ved vaskerum
  • Vaskemaskine og tørretumbler
  • Forestående VVS
  • Nyt låsesystem (kræver fondsfinansiering)

 

Projekterne vil blive opstartet i løbet af de kommende måneder.

 

  1. Dagsorden for workshop 3/1 2021 (Forslag til dagsorden præsenteres af formanden)

Dagsordenen blev godkendt. Bestyrelsen skal klarlægge og arbejde med det længere sigte (2025), og SIFs ønsker. Mødet bliver fulgt op af et konkret møde for nye aktiviteter d. 11/1 med deltagelse af bestyrelse og medarbejdere i SIF.

 

Forslag til punkter kan fortsat sendes til Søren på formanden@siffodbold.dk

 

Evt.

Der blev givet status på skur. Der var enighed om at der er behov for en byggesagkyndig til at lede byggeriet på SIFs vegne og entrere med myndigheder, tegnere og håndværkere. Dette afsøges. Skulle der være forslag blandt medlemmerne, bedes de sendt til lars.ovesen@siffodbold.dk

 

 

/SBP 14-12-20

 

 

Luk