Menu

Referat af bestyrelsesmødet 5. marts

image Arkivfoto: SIF Fodbold
Af John Pedersen, bestyrelsen
10. marts 2018 kl. 09:51
Her kan du/I læse et referat af det seneste møde i bestyrelsen for SIF Fodbold. Mødet blev holdt mandag 5. marts 2018 - læs mere her...

Bestyrelsesmøde mandag 5. marts 2018 kl. 18.30:

Deltagere: Lars K, Lars O, Jens, Anders (indtil punkt 7) og John

  • Dagsorden: 
  • Regnskab og budget
  • Vildbjerg Cup
  • Tovholder/udvalg
  • Tilskud til holdene ældre end U13
  • Generalforsamling
  • Bestyrelsens mulige sammensætning efter generalforsamling
  • Fælles projekt med Rebild Kommune m.v.
  • Ansættelse af sportschef på fuldtid
  • Afholdte trænermøder
  • Tøjsponsorat, tøjudvalg m.v.
  • Frivillig opgaverne
  • Nyt fra driftsmøder
  • Julekalendersalg
  • Eventuelt

·

Ad 1: Regnskab og budget:

Der var ikke yderligere bemærkninger til regnskab og budget som præsenteres på generalforsamlingen.

Ad 2: Vildbjerg Cup:

Tovholder/udvalg:

Der er nedsat et lille udvalg bestående af Gitte Hartung, Marianne Würtz Jensen og John Pedersen. Indenfor kort tid udsendes information til cheftrænere om praktik ifm. tilmelding m.v. 

John meddelte, at alt stort set forventes som tidligere år - dog er der overvejelser om at spillerne fra U 13 og op mod merbetaling skal tilbydes overnatning i store fællestelte med gulv i stedet for de små telte, men det er ikke 100 procent afgjort endnu.

Tilskud til holdene ældre end U 13:

Der er modtaget forespørgsel fra to afdelinger om tilskud til Vildbjerg kan forhøjes, idet tur til Norway Cup 2018 ikke blev en realitet og fastsat tilskud til udlandsture på 6000 kr. således ikke blev anvendt.

Bestyrelsen besluttede, at tilskud for alle hold skulle holdes ens og således uændret bestå i betaling af holdgebyr og 50 kr. pr. spiller til fællesudgifter i SIF-lejren (leje af borde/bænke til fællestelt, pladsleje til fællestelt m.v.).

Således kan afdelinger også uændret søge støtte til udlandsture som U 14-spiller eller ældre jf. klubbens retningslinjer herfor.

Ad 3: Generalforsamling:

Praktik ifm. generalforsamling blev drøftet. Bestyrelsen møder kl. 18.15 og hjælper Kaja med opstilling af borde og stole m.v.

Ad 4: Bestyrelsens mulig sammensætning efter generalforsamling:

Der mangler stadig bestyrelseskandidater til afløsning for Jens Munk (genopstiller ikke) og Trine Borgbjerg Jensen (er udtrådt tidligere). Herudover ønsker kasserer Heidi Balle Aaen at udtræde. Der er modtaget tilkendegivelse fra en enkelt kandidat, som ønsker at opstille. Lars K. følger op på endnu en mulig kandidat og følger også op på en mulig kandidat som kasserer.

Ad 5: Fælles projekt med Rebild Kommune m.v:

Endnu ingen endelig tilbagemelding fra Rebild Kommune om tilskud på 2 x 100.000 kr. samtidig med tilsvarende tilskud fra DBU, som dog er forudsat tilsvarende tilskud fra Rebild Kommune. Tilskud er en forudsætning for projektet med en fuldtidsansat sportschef, som også skal være ansvarlig for tilbud til skoler om træneruddannelser og træning for modtageklasser. Der forventes uændret, at vi i løbet af marts modtager besked om endeligt tilsagn.

Ad 6: Ansættelse af sportschef på fuldtid:

Yderligere proces afventer Rebild Kommunes endelige stillingtagen jf. ovenfor.

Lars K. vil dog til et kommende bestyrelsesmøde udarbejde oplæg til:

stillingsbeskrivelse

kontrakt

finansieringen af lønudgiften

Ad 7: Afholdte trænermøder:

Der har været afholdt to dialogmøder med trænerne.

14.02.2018 dialogmøde med trænere for U 12 til og med Old Boys på herresiden:

Begrænset fremmøde idet kun fem trænere og Ruth deltog. Bestyrelsen satte indledningsvist lidt flere ord på de igangværende emner; ny tøjsponsor, fuldtidsansat sportschef, værdier i SIF og forældretrænerreglen.

Ellers god dialog, hvor løst og fast blev drøftet og foreslået herunder: 

skarphed på tilbud til unge trænere

mixstævne på tværs af køn og årgange i ungdomsrækker for at styrke sammenhold

fælles afslutning/afslutninger for ungdomsrækker fx. med five-a-side turnering og kåring af årets drenge-/pigespiller

endnu mere opmærksomhed på artikler fra Støvring IF i Folkebladet

01.03.2018 træner/ledermøde for U6 - U11 piger og drenge

24 tilmeldinger, dog kun 16 der mødte op. Orientering fra bestyrelsen jf. ovenfor om dialogmøde. Herudover generel info fra kampfordeler Henrik Pilgaard, klubhusinspektør Kim Lyngberg, cafeteriet v/Kaj Madsen og endelig orientering fra de to ansvarlige koordinatorer for afdelingerne Ruth Andersen og Lars Ovesen.

Også her god dialog. Helt konkret blev der fra trænerne påpeget, at U 6-U 8 ikke kan deltage i Vildbjerg Cup og således ikke modtager samme tilskud som de ældre årgange, og der blev således fremsat ønske om tilskud til andre stævner.

På bestyrelsesmødet blev dette drøftet og anerkendt. Dog vurderes det administrativt tungt at administrere løsning med afsætning af beløb til stævner. Samtidig blev drøftet at tilskuddet til Vildbjerg er for at fremme fællesskabet i klubben, hvilket måske ikke helt opnås ved at give støtte til enkelte betalingsstævner.

Der blev i stedet besluttet, at U 6-U 8 fremover ikke skal betale holdgebyr for deltagelse i Støvring IFs indendørs julestævne.

Ad 8: Tøjsponsorat/tøjudvalg m.v:.

Praktik med nyt spilletøj til alle afdelinger efter sommer ifm. ny tøjleverandør blev drøftet. Der skal udarbejdes overblik over tøjsponsorer i de enkelte afdelinger, således der kan tages stilling til hvilke sponsorer, som skal med på det nye tøj og hvilke sponsorer, der skal kontaktes om nyt sponsorat.

Ad 9: Frivilligopgaverne:

Der vil blive forsøgt at finde en ansvarlig for processen med DBU's udstedelse af fodboldpas. 

Cheftræner Old Boys Christian Pedersen kontaktes om afdelingens ansvar for salg af øl/pølser til Jyllandsserie Herre-hjemmekampe.

Ad 10: Nyt fra driftsmøder:

Flisegang til kunstgræsbanen er anlagt med fantastisk hjælp fra frivillige i seniorafdelingen. Der mangler blot fjernelse af overskudsjord.

I multisalen skal der udskiftes ødelagte loftsplader, og gulvet skal slibes i uge 26.

Projekt med renovering af omklædning 1 planlægges.

Der er boret hul til kabel til infoskærm i kælder, så den kan komme i gang.

Kim Lyngberg har hos Rebild Kommune opnået bevilling til det ønskede antal nye mål m.v.

Ad 11: Julekalendersalg:

Isoleret regnskab for julekalendersalg i 2017 er nu udarbejdet og indsendt til rette myndigheder - det gav et overskud på 38.500 kr. efter betaling af gevinstafgifter. Det er stort set i niveau med tidligere år. Der har været afholdt evalueringsmøde i udvalget (Marianne Würtz Jensen, Randi B. Christiansen og Lars K) med henblik på optimering af julekalendersalg i 2018.

Ad 12: Eventuelt:

Lars K. informerede om Rebild Kommunes Præmieringsaften 8. maj og opfordrede til deltagelse.

Der blev orienteret om kontakt/mail fra Skibsby-Højne om utilfredshed med dialog ifm. kampflytning i U 15 drenge.

Der har været afholdt møde med Jyllandsserie Herre om fremtidige tilskud/vilkår. Konklusioner er følgende: 

tilskud til bus fra 2017 fortsætter uændret i 2018

Bierparty opgave tildeles Jyllandsserie Herre og Damer som løser denne og fordeler aflønning

der afsættes 2500 kr. pr. år til fysioterapi til Jyllandsserie Herre og Damer

Jyllandsserie Herre og Damer hjælper med dommertjans i ungdomsrækker og aflønnes for dette

DBU har tilbudt billetter til landskampen Danmark - Chile i Aalborg til 100 kr. pr. stk ved bestilling af minimum 15 stk. Lars O. har videregivet tilbuddet til Ruth og Rasmus Gissel.

Der blev aftalt ny kontakt til Rebild Kommune om status på ny anvendelse på areal ved Materielgården.

Referat: John Pedersen.

 

Luk