130

U 17-drengene klar til NM indendørs - U 19-drenge klar til JM-finalestævne

SIF-nyheder
7. januar 2012 - 18:06 af: Jørn Eriksen

U 17-drenge fra SIF Fodbold indløste lørdag 7/1 billetter til de nordjyske mesterskaber (NM) i A-rækken indendørs. U 19-drenge er klar til JM-finalestævnet i A-rækken uden at skulle over NM. Begge SIF-hold kom videre takket være andenpladser i deres respektive puljer. Læs mere...

U 17-drenge, årgang 1995-1996, sluttede samlet efter 10 kampe i DBU Jylland-puljen i deres A-række på andenpladsen efter suveræne Hobro IK.
Lørdag 7/1 blev tredje og sidste spillerunde i A-rækken hos U 17-drengene spillet i Hobro Idrætscenter, og SIF-mandskabet evnede at holde Gug og LKB-Gistrup bag sig.
Trods et 2-4-nederlag til LKB-Gistrup holdt SIF-gutterne fast i andenpladsen, idet LKB-Gistrup spillede uafgjort med Gug og tabte til Hobro IK. SIF slog selv Aalborg Freja og vandt over Vejgaard uden kamp, idet Vejgaard ikke stillede op i Hobro Idrætscenter.
Derfor endte det hele med, at Hobro IK satte sig tungt på førstepladsen, SIF tog andenpladsen foran Gug og LKB-Gistrup.
De to bedste indløste billetter til de nordjyske mesterskaber (NM) i Asåhallen lørdag 21/1.
Her spilles der ud over titlen også om adgangskort til de jyske mesterskaber i U 17 A-rækken.
Ved NM i Aså Hallen går nr. 1 og nr. 2 videre til JM-finalestævnet, der spilles i Kolding KFUM Hallen i weekenden 4.-5. februar.
Lørdag 7/1 blev der p.g.a fravær fra Vejgaard også til til en testkamp for SIF-gutterne mod puljevinderne fra Hobro IK, og den kamp vandt Hobro IK 6-5.

Slutstillingen i U 17-drengenes A-pulje indendørs sæson 2011/2012

U 19-drenge, årgang 1993-1994, sluttede lørdag 7/1 deres A-række af med kampe i Ulsted Hallen.
Her prægede fravær/afbud fra en del hold puljen, så SIF-gutterne kom trods den lange køretur kun til at spille én kamp.
Det blev til et nederlag til Hirtshals, men der var skrivebordssejre i de øvrige kampe, og så holdt SIF fast i den andenplads efter suveræne Birkelse, holdet har siddet på hele turneringen igennem.
De to bedste sikrede sig adgang til de jyske mesterskaber, idet Birkelse kunne kåres som nordjysk mester i den enlige A-række hos U 19-drengene.
JM-finalestævnet for U 19 A-drenge spilles i Helle Hallerne med Næsbjerg RUI som arrangør i weekenden 4.-5. februar.
Her skal NM-vinderne fra Birkelse og SIF altså forsvare de nordjyske farver.

Slutstillingen i U 19-drengenes A-række indendørs sæson 2011/2012