| | U 17-drenge tabte nedrykningsslag i A-rækken til Gug SIF-nyheder 15. oktober 2011 - 16:24 af: Jørn Eriksen U 17-drenge, årgang 1995-1996, tabte nedrykningsslaget 1-3 hjemme til Gug Boldklub lørdag 15/10 i sidste spillerunde, og SIF-gutterne sluttede dermed næstsidst i den skrappe A-pulje i efteråret 2011. Nu med friske fotos fra kampen. Læs mere...
Kun en sejr ville pr. automatik sikre U 17-drenge fornyelse af billetten til forårets A-række i hjemmekampen mod Gug Boldklub lørdag 15/10 i en direkte konfrontation om den vitale fjerdeplads i puljen.
Det blev aldrig SIF-mandskabets dag, og Gug endte med at vinde opgøret 3-1.
Gug kom foran 1-0 på en blottelse i SIF-forsvaret, og kort før pausen blev det også 0-2 på en ny fejltagelse i kølvandet på et hjørnespark.
Så var det for alvor op ad bakke for SIF-holdet, der bare måtte forsøge at satse hele butikken offensivt.
3-5-2-startformationen blev ændret til 3-4-3, men Gug kom også foran 0-3 inden, Jimmi Thomsen fik reduceret til 1-3.
Spillemæssigt blev det ikke dagen, hvor SIF toppede som et velfungerende kollektiv.
Nu står den så på en tur omkring B 1-rækken i foråret 2012 med mindre, der opstår et hul/behov for et ekstra hold i A-rækken, hvor SIF spiller for spiller burde kunne begå sig.
Mod Gug drillede en skade en af de relativt få årgang 1995-spillere, midtbanespilleren Johan Kollerup, og SIF måtte også undvære en skarp tand i forsvaret efter afbud fra en skadesramt Daniel Amstrup.
Efter nederlaget spenderede bestyrelsen i SIF Fodbold en sodavand til hver spiller. Et godt rygklap til en flok forståeligt noget slukørede spillere. Følgende 14 var med til at tabe 1-3 til Gug:
Mads Knudsen - Kevin Kristensen, Kristian Lykke, Alexander Guldbrandt, Johan Kollerup, Mads Sandersen, Christian Lund, Kasper Mouritsen, Jimmi Thomsen, Gustav Jensen, Niels Nielsen, Shu Thawng, Christian Hauge og Lasse Hvid Jensen. Slutstillingen i U 17-drengenes A-række i efteråret 2011 |