130

U 15-drenge også til NM i A-rækken indendørs takket være andenplads

SIF-nyheder
9. januar 2012 - 08:35 af: Jørn Eriksen

U 15-drenge, årgang 1997, er klar til de nordjyske mesterskaber (NM) i A-rækken indendørs. SIF-holdet gik videre sammen med puljevinderne fra Hobro IK til NM i Båndby Hallen søndag 22/1. Læs mere her...

Lørdag 7/1 var det U 17- og U 19-drenge fra SIF Fodbold, der sikrede sig billetter til henholdsvis NM- og JM-finalestævnet takket være andenpladser i deres respektive A-rækker, og søndag 8/1 fulgte klubbens U 15-drenge så trop i deres A-række.

Tredje og sidste spillerunde i deres A-række blev afviklet i Hadsund, og SIF Fodbolds U 15-drenge gjorde med tre sejre rent bord i sidste spillerunde, hvilket cementerede andenpladsen efter Hobro IK, der tabte til LKB-Gistrup i Hadsund.
Nr. 1 og 2 indløste adgangskort til de nordjyske mesterskaber (NM) i Båndby Hallen søndag 22/1, hvor nr. 1 og 2 sikrer sig billetter til de jyske mesterskaber (JM) i ROFI- Centret i Ringkøbing 4.-5. februar.

I søndags besejrede U 15-drenge FC Himmerland 4-2, LKB-Gistrup 6-2 og Aars IK 6-5, så SIF sluttede på andenpladsen ét point efter Hobro IK, der havde vundet begge indbyrdes opgør mod SIF tidligere i forløbet.

Slutstillingen i U 15-drengenes A-række indendørs sæson 2011/2012

U 15-drenge, årgang 1997, har også to hold med i B-rækken indendørs.
De optræder i hver sin pulje, og kun puljevinderne går videre til NM i ØAH Hallen 11/2.
I B-rækkerne mangler man stadig at spille tredje og sidste spillerunde, men begge SIF-hold stikker pænt næserne frem uden dog at føre deres respektive puljer inden sidste spillerunde.
Hos U 15 B-drenge går nr. 1 og 2 ved NM også videre til JM-finalestævnet, der skal spilles i Gorms Hallen i Jelling 3.-4. marts.