Det etterne og toerne fra vinterens fire puljer i U 15-drengenes A-række, der tørner sammen ved dey nordjyske mesterskab (NM) søndag 22/1 i Båndby Hallen i Storvorde, og NM-finalisterne sikrer sig billetter til JM-finalestævnet i ROFI-Centret i Ringkøbing i weekenden 4.-5/2, hvor både U 15 A-drenge, U 14 A-drenge og U 15 A-piger skal kæmpe om JM-titlerne.
SIF-mandskabet er havnet i pulje med Hjørring IF 1, Skjold Sæby og Aalborg Chang ved NM-stævnet søndag 22/1 i Storvorde, mens den anden pulje har Bangsbo Freja/FfI, Hobro IK 2, Jetsmark IF og LKB/Gistrup 2 som deltagere.
De indledende kampe spilles kl. 10.00 til 12.25, hvorefter det gælder semifinalerne.
Her mødes nr. 1 og 2 fra de to puljer på kryds kl. 12.30 og 12.42, mens NM-finalen hos U 15 A-drengene er på plakaten kl. 13.00 i Båndby Hallen.
Hos SIF har følgende syv spillere udgjort stambesætningen hen over vinteren:
Patrick Marquartsen, Jonas Frederiksen, Alexander Thorup, Mikkel Krogh, Emil Klemmensen, Jacob Astrup og Jannick Hansen (Randers Freja udendørs men tidligere SIF-spiller).
I SIF-mandskabets indledende pulje ved NM kommer Skjold Sæby og Aalborg Chang som puljevindere af henholdsvis pulje 46 og 48, mens SIF og Hjørring IF blev toere i henholdsvis pulje 49 og 47.
I den anden pulje har Jetsmark IF og Hobro IK status af at være puljevindere efter vinterens kampe efter at have vundet henholdsvis pulje 47 og 49, mens Bangsbo/FfI og LKB/Gistrup 2 blev toere i henholdsvis pulje 46 og 48.
Link til DBU Jylland - puljer og kampe ved NM indendørs i U 15 A-rækken drenge