130

Toppen af Poppen i U 14 A-drengenes finalerunde i Danske Bank Cup

SIF-nyheder
30. december 2011 - 20:42 af: Jørn Eriksen

Fjerde- og sidstedagen af Danske Bank Cup 2011 bød på et meget højt niveau i U 14-drengenes A-række, hvor toppen af Poppen, Randers Freja, Silkeborg IF og Sydbank Viborg, fordelte podiepladserne imellem sig. Læs mere her...

SIF sluttede på tredjepladsen i U 14-drengenes B-række. Her fra den indledende kamp mod Løgstør. Foto: Preben Sørensen

U 14 A-rækken hos drengene, årgang 1998, var sidste menupunkt i Støvring Hallen på sidstedagen af Danske Bank Cup 2011, og det blev en lækkerbidsken af en dessert, de mange tilskuere fik serveret her på falderebet af året.

Der blev vist fodboldspil af høj kaliber med tekniske detajler, fin spilforståelse, tempo og intensitet, og toppen af Poppen, Randers Freja 3, Silkeborg IF og Sydbank Viborg fordelte podiepladserne imellem sig i slutspillet de tre puljevindere imellem.

12 hold var delt op i 3 puljer á fire hold, og Randers Freja havde ét hold med i hver pulje.
Og der var samtidig masser af andre gode hold med fordelt på puljerne.
Støvring IF var med i pulje 3, hvor de blandt andet var oppe imod de senere Cup-vindere fra Randers Freja 3.
Sammen med Silkeborg IF og Sydbank Viborg gik Randers Freja 3 i finalerunden, og her var Randers Freja 3 altså skarpest.

- Det har været et kanonstævne med et meget højt spillemæssigt niveau, siger Lars Ovesen, cheftræner for SIF Fodbolds U 14-drenge.
- Vi lærte en masse, og specielt i A-rækken var niveauet imponerende højt. Så gør det ikke så meget, at man ikke vinder. Det er med til at udvikle spillerne. En god oplevelse for os alle, fortsætter han.

SIF i aktion i U 14 B-rækken på den sidste dag af Danske Bank Cup 2011. Foto: Preben Sørensen

SIF-cheftræneren fandt også, at der blev vist masser af godt spil i B-rækken hos U 14-drengene, hvor SIF Fodbold havde to hold med, et i hver af de to puljer á fem hold.
- SIF 2 sluttede på tredjepladsen efter at have været med i en finalerunde mellem de to bedste fra hver pulje, godt gået, understreger Lars Ovesen.

Vindblæs BK vandt U 14 B-rækken foran Aalborg Chang, SIF 2 og Vodskov IF.

- Jeg synes også, at ordningen med frisk frugt som en del af spurtpræmierne fortjener ros. Det tog spillerne godt imod. En rigtig god idé, slutter Lars Ovesen.

Resultaterne fra Støvring Hallen (store mål) fra kampene fredag 30/12:

U 14-drenge B:
Nr. 1: Vindblæs BK.
Nr. 2: Aalborg Chang.
Nr. 3: Støvring IF 2.
Nr. 4: Vodskov IF.

U 14-drenge A:
Nr. 1: Randers Freja 3.
Nr. 2: Silkeborg IF.
Nr. 3: Sydbank Viborg.

SIF Fodbolds U 12-piger satte Fortuna og B 52 på plads i Danske Bank Cup 2011

Fortuna vandt både A- og B-rækken hos U 13-piger. SIF Fodbold nr. tre i drengenes U 13 B-række