| | SIF Fodbold tæt på farvel til lokomotivføreren SIF-nyheder 24. oktober 2011 - 10:57 af: Jørn Eriksen Sportschef Jannik Riis takker som bekendt af på den post til nytår, og SIF Fodbold skal dermed vinke farvel til en vellidt lokomotivfører, der om nogen har stået for mange succesrige sporskift gennem de seneste tre år. Læs mere...
Efter tre år som snurrende dynamo og initiativrig ildsjæl takker sportschef Jannik Riis af i den rolle i SIF Fodbold til nytår.
Den vellidte sportschef trænger til at pusterum og mere tid til familien og sig selv.
Jannik Riis er en herre, der dribler hurtigt med bolden, og gennem de seneste tre år har han om nogen været lokomotiv for mange af de positive forandringer og tiltag, der har været med til at pudse organisationen i SIF Fodbold af.
Jannik Riis har med sin positive indgang til stort set alle udfordringer eller opgaver - store som små - haft en afsmittende virkning på alle i SIF-lejren.
Det sidste faktisk hele vejen rundt, blandt børn, forældre, aktive spillere i ungdoms- og seniorafdelingen og i skaren af trænere og ledere i klubben.
Nogle af de ting, Jannik har brugt en del tid på, eksempelvis Trænermanual, forældrefolder, øvelsesdatabase og ønsket om åben formidling af nyheder i klubben, er sten, der nu står sikkert i fundamentet under SIF Fodbold.
Alle elementer kan løbende justeres i takt med tidens udvikling, og bestyrelsen i SIF Fodbold signalerer, at næste skridt trækker i retning af to sportskonsulenter i organisationen fremfor en decideret sportschef.
En såkaldt sportskonsulent til 11-mandsfodbolden, fra U 13 og opefter, og en anden til mikro- og børneafdelingen.
To personer, der så vil få ansvar for trænerrekruttering og eventuel fælles linje i afdelingerne, de nu måtte få ansvar for. Nyt fra bestyrelsen - link til indlæg om det seneste bestyrelsesmøde i SIF Fodbold, referat og nyhedsbrev
NORDJYSKE Medier har haft en snak med Jannik Riis om hans beslutning om at sige stop som sportschef i SIF Fodbold. Artiklen var med i NORDJYSKE Stiftstidende søndag 23. oktober på Rebild-siderne - herunder er der et link til NORDJYSKE Stiftstidendes hjemmeside, hvor du kan læse hjemmeside-versionen: Link til NORDJYSKE Medier - interview med sportschef Jannik Riis
Det er heller ikke nogen hemmelighed, at Jannik Riis allerede har gang i sit næste projekt som såkaldt Head Coach for en hjemmeside med øvelsesforslag til 5-13 årige børn. Det brugte han en stor del af sin sommerferie på at få på plads, og hjemmesiden www.technicafootball.com er nu søsat og under stadig udvikling.
Vi dribler forbi den hjemmeside en af de nærmeste dage og kommer her i dette regi med et indlæg om herlighederne og mulighederne for brugerne af den nyskabelse. Link til et tidligere indlæg - Jannik Riis med i banebrydende projekt |