130

Nyhedsbrev fra sportschefenUdskriv side

Støvring IF Fodbold

Nyhedsbrev

Uge 17

 

Stor interesse for microfodbold, Jyske 3-bold, medlemsregistrering, dagsorden for træner/ledermøde, en opfordring omkring indlæg til Folkebladet, seniorholdene hentede 6 points samt nyt fra administrationschefen er overskrifterne i nyhedsbrevet.

Ca. 80 U5-U7 drenge-spillere til opstart

 

Det blev på alle måder en forrygende sæsonstart for klubbens U5-U7 drenge-spillere. Ca. 80 spillere var mødt op til årets første udendørs træning. Det blev en god dag, der afslutningsvis bød på en lille overraskelse til alle drengene.

Lad os gøre alt for at passe godt på disse drenge, så de fastholder glæden og lysten til fodbold i Støvring IF.

 

Jyske 3-bold i Vodskov

 

Søndag d. 3. maj deltager klubben ved dette års Jyske 3-bold stævne i Vodskov.

U6/U7/U8 drenge samt U8 piger vil med 11 hold repræsentere klubben ved dette super arrangement. Læs mere her:

 

http://jyske3bold.dk/jyske-3-bold/jyske-3-bold-i-det-daglige

 

Held og lykke.

 

Medlemsregistrering

 

Et parameter for vores klubs tilstand er medlemsregistrering. Derfor er det meget vigtigt at I alle husker, at få uddelt den vedhæftede fil til vores nye medlemmer. Når sedlen er udfyldt og I har modtaget den fra spilleren/forældrene afleveres den til Ruth Andersen (Ruth har adresse over i hjørnet i det hvide skab i klubhuset). På arket kan forældrene også give deres samtykke til, at vi må bringe et portrætbillede/gruppebillede af deres barn på vores hjemmeside.

Udover at sørge for at udlevere dette ark bedes i også maile nye medlemmer til Isa på :

 

Erik-isa@mail.dk

 

Hvis en spiller stopper skal Isa også orienteres.

 

Træner/ledermøde d. 27.april kl.19.30

 

På mandag afvikler vi træner/ledermøde. Der er kun kommet få afbud, hvilket betyder at vi bliver ca. 80 personer der møder op.

 

 

Dagsorden:

1.    Velkommen

2.    Støvring IF 2009 – facts om klubben

3.    Tendenser i dansk fodbold

4.    Oplæg til gruppearbejde ”Hvad skriver Lokal Historisk Arkiv om SIF i 2039”

5.    Gruppearbejde med vand, kaffe, te og frugt

6.    Fælles plenum omkring gruppearbejdet

7.    Orientering om næste sæson (trænerpåsætning, økonomi omkring rejser m.m.)

8.    Evt.

 

Vi starter kl. 19.30 og vil være færdig kl.22.00 præcis.

 

Indlæg til Folkebladet

 

Det var en stor fornøjelse at læse et indlæg fra U9 drenge i Folkebladet d. 22. april. Her var der et billede samt omtale af hele afdelingen.

På flere forældremøder har jeg hørt  ønsker om fra forældre, at indlæggene til Folkebladet gerne skal dække bredt og gerne alle hold uanset niveau og evt. placering til et stævne. Dette vil jeg gerne støtte op om omkring og hermed opfordre Jer til, at skrive masser af indlæg om alle Jeres hold.

 

6 points til serie 3 og serie 4

 

Sidste weekends resultater gav fuldt udbytte til vores to seniorhold, hvilket giver yderligere motivation til Rasmus ’- og Dennis’ hold i bestræbelserne på at blive i deres respektive rækker. Vi håber det bedste for weekendens kampe – held og lykke herfra.

 

Møder

 

Her til aften var der forældremøde hos U8 drenge. Bo og Trine præsenterede på flotteste vis intentionerne for deres arbejde i denne afdeling. Endvidere blev der nedsat et forældreråd, der skal være ansvarlig for at planlægge arrangementer for denne afdeling i 2009. Et godt og konstruktivt møde.

 

D. 16.maj holder Handelsstandsforeningen et stort arrangement i byen. I denne anledning vil klubben også være repræsenteret, idet nogle af vores børnespillere skal spille street-fodbold på en opstillet bane centralt i byen. Niels, René og jeg havde tirsdag møde omkring dette. I vil senere blive orienteret om, hvilke hold der får mulighed for at gøre reklame for vores klub ved dette arrangement. Det bliver kunne nogle enkelte afdelinger idet banen kun er opstillet i tidsrummet fra kl. 10-13 til denne dag.

 

 

 

 

Nyt fra administrationschefen

 

Sponsor

Jeg har de sidste 6-7 uger kæmpet sammen med formanden Rene for at finde sponsorer til de 2 første hold. Det skal siges at det har været en svær opgave og det er heller ikke lykkedes at finde alle dem som vi gerne ville have, men vi har valgt at sende tøjet til trykken.

Vi har haft møde omkring hvordan vi i fremtiden skal håndtere vores sponsorer og sikre tilgang af nye sponsorer. Vi har valgt at dele sponsorerne op i 3 grupper. Bandereklamer, tøjsponsor og så vil vi gerne have en ny type sponsor som kan hjælpe til med at sponsere forskellige event/ture.

Vi har brug for nye input og ideer til hvordan vi bedre kan virke attraktive for virksomhederne i Støvring og omegn. Jeg har derfor nedsat et udvalg hvor jeg gerne vil have så mange input som overhoved muligt.

Udvalgtet er lige nu Søren og mig selv. Tilmeldingsfrist er 14. maj. Tilmelding ske via email adm.chef@siffodbold.dk eller telefon 40505015.

Bandereklamer

Vi har omkring 75 bandereklamer i dag, men vi har plads til en hel del mere, så jeg har brug for 2-3 personer som vi være med til at skaffe flere bandereklamer.

Prisen for en bandereklame er 600,- kr + moms om året for en lille og 1200,- kr + moms om året for en stor.

Tøjsponsor

Jeg har haft møde med Trine omkring vores hjemmeside for at få optimeret og synliggjort vores sponsorer. Der vil blive lagt en prisliste ud hvor I kan se hvad det koster at blive sponsor for et hold eller en hel årgang. Dette håber det gøre det lettere at tiltrække og dermed nemmere for os alle sammen at finde nye tøjsponsore.

Eventsponsor (NY)

Her har vi brug for hjælp til at tænke nye tanker for at kunne tiltrække sponsorer til ture og event for vores medlemmer. Det er her vores udvalg skal arbejde så hvis du har lyst så send en mail eller ring til adm.chef@siffodbold.dk eller telefon 40505015.

Sponsortavler

Det er blevet besluttet at vi skal have sat sponsortavler op nede i klubhuset. Søren har fået opgaven med at komme med et par oplæg inden for de næste 2 uger. Derefter vil der blive valgt en model og den vil blive bestilt med det samme, så vores håb er at den er færdig inden for 4-5 uger.

Klubhuset

På sidste bestyrelsesmøde snakkede vi om hvordan vi kunne gøre klubhuset mere hyggeligt og indbydende. Der blev besluttet at en af de ting som kunne hjælpe var at udskifte gulvtæppet, da det er meget beskidt og slidt ned.

Det vil ske I løbet af sommerferien. Dette vil der komme mere information om så snart jeg har den endelige dato for udskiftningen.

Vi vil dog gerne hører fra jer, hvis i har nogle ideer eller kender nogen der til daglig arbejde med indretning og måske kunne give os noget inspiration til nogle forandringer som ikke koster en hel ”bondegaard”. Kontakt mig via mail adm.chef@siffodbold.dk eller telefon 40505015 hvis du har ideer eller kender nogen som vil hjælpe.

Hjemmesiden

Trine og undertegnet arbejde på nogle ændringer på vores hjemmeside som jeg regner med vil være aktive sidst i næste uge. Det drejer sig om blandt andet at synliggøre hvad det koster at være tøjsponsor for de forskellige hold og der vil også blive oprettet et nyt punkt som kommer til at hedde ”hjælpere søges” hvor der vil være en kort beskrivelse af hvad opgaven går ud på og hvem de skal kontakte for eventuelt at hører mere. Dette håber vi på kan være med til at flere ikke er så bange for at give sig i kast med at hjælpe til i klubben sammen med alle de andre frivillige hjælper vi har.

Hjemmesiden vil være mit store fokuspunkt de næste par måneder for at gøre den så levende som overhovedet muligt. Vi har haft omkring 12000 hits i marts måned og det er faktisk meget overraskende for mig og en hel del andre i bestyrelsen. Dette viser også at vores medlemmer søger information via hjemmesiden og det vil jeg gerne gøre endnu bedre sammen med jer andre. Gode ideer er velkomne på min mailadresse.

Jeg har endvidere aftalt med Trine og Bolette at hvis der er nogen som har ny information som de gerne vil have lagt ud på hjemmesiden, men ikke selv er den store ”It nørd” så kan i sende det til nedenstående adresse og så vil det blive lagt ind af Bolette og Trine. Jeg vil dog sige, I kan ikke regne med at det sker samme dag, men Bolette og Trine vil gøre det hurtigst muligt.

Web.nyt@siffodbold.dk

Håber at der er mange der vil bidrage til en endnu bedre hjemmeside.

Med venlig hilsen

Niels Johnstad - Møller

Admchef

Husk at der er afgang til børnetrænerseminar kl. 8.15 på søndag fra klubhuset.

 

VI SES MANDAG AFTEN KL. 19.30

 

Venlig hilsen

Jannik

Jannik.Riis@mail.dk

23257377

Serie 2 vendte 0-2 til 3-2 og tog førstepladsen for en stund
Flot debut til U 19-midtbanesp ...
Fire flotte sejre til U 12-pigerne på blot fem dage
U 12-pigerne fra SIF Fodbold h ...
Arbejdsdag i SIF Fodbold mandag 28/5 - 2. Pinsedag
Klubhus og anlæg i SIF Fodbold ...
Succes på rigtig mange parametre hos U 12-drenge i SIF Fodbold
I U 12-drenge-afdelingen er de ...