Alle i og omkring SIF Fodbold kan godt have julelys i øjnene, når blikket rettes mod klubbens årlige julestævne i indefodbold, Danske Bank Cup 2011, der spilles i dagene 27.-30. december i Støvring Hallen og de to haller i Arena Himmerland.
- Vi er p.t. oppe på 316 deltagende hold, og det er ny rekord, men der er stadig en del huller i diverse puljer og årgange, og dem skal vi gerne have udfyldt, siger Tonny Marquartsen, en af dynamoerne i SIF Fodbold omkring Danske Bank Cup 2011.
I fjor havde 304 tilmeldt sig, og blot to hold udeblev fra løjerne - det var ny deltagerrekord med omkring 2.400 spillere og ledere i aktion i Støvring.
Den rekord bliver altså slået i 2011-udgaven.
Det er kun et spørgsmål om, hvor eftertrykkeligt, rekorden skal slåes.
- Nogle af hullerne i diverse puljer er blevet fyldt ud, men helt aktuelt kan der stadig komme en del flere hold til. Vi forventer at kampprogrammet er færdig omkring 1. december, hvorefter det også kommer ind på SIF Fodbolds hjemmeside. Efteranmeldte hold kommer blot til at fremstå som "eftertilmeldt fra arrangørside", så vi krydser fingre for, at vi får de sidste hold med også, forklarer Tonny Marquartsen.
Du kan herunder se en oversigt over, hvor hullerne i diverse puljer til Danske Bank Cup 2011 er.
Her er en oversigt over hullerne i diverse rækker i Danske Bank Cup 2011 pr. 26/11 2011:
- DRENGE:
- U 17: Lukket for tilmelding. (A og B)
- U 15: Lukket for tilmelding (A og B).
- U 14: 3 i A-rækken, 2 i B-rækken.
- U 13: 2 i A-rækken, 3 i B-rækken.
- U 12: Lukket for tilmelding (A og B).
- U 11: 3 hold iA-rækken, lukket for tilmelding i B-rækken.
- U 10: A-rækken lukket for tilmelding, 1 hold i B-rækken.
- U 9: Lukket for tilmelding.
- U 8: Lukket for tilmelding.
- U6 og U 7 (minimål, 3:3): Åben for tilmelding.
- PIGER:
- U 18: 1 hold i A-rækken, 2 hold i B-rækken.
- U 15: 2 hold i A-rækken, 5 i B-rækken.
- U 13: 1 hold i A-rækken, 1 i B-rækken.
- U 12: A-rækken lukket for tilmelding, 1 hold i B-rækken.
- U 11: 3 hold i A-rækken, 3 hold i B-rækken.
- U 10: Lukket for tilmelding. A og B slået sammen.
- U 9: Lukket for tilmelding. U 8: 2 hold, spilles i én række.
- U 7: Åben for tilmelding. (minimål 3:3).