Ærgerligt men godkendt nederlag
SIF - Hjørring 1-2 (1-0) 9. juni 2007
Mål: Thomas Nielsen
Hvis nederlag i øvrigt kan være godkendte, så var det et sådant SIF´s juniormesterrække hold løb ind i, i weekenden da topholdet Hjørring gæstede Støvring Stadion.
Hele 1-9 havde SIF tabt i de to holds første møde, så der var en del der skulle revancheres for SIF.
Og det blev der. Efter bare 11 minutter bragte Thomas Nielsen SIF foran 1-0 efter en rigtig god SIF-start, hvor holdet faktisk chancer til 2 mål flere end det ene der var udbyttet. Men føringen grundlagt via en energisk og viljestærk indsats af hele holdet og en ekstrem stor løbevillighed de høje varmegrader til trods.
Første halvleg holdt tendensen. Godt nok producerede SIF ikke ret mange flere chancer, men idet udgangspunktet for en sjælden gangs skyld var lidt mere defensivt orienteret end normalt var det også okay, idet Hjørring også blev holdt væk fra chancer. SIF holdet stod meget kompakt og spillede med høj koncentration, hvilket var skyld i at Hjørring ikke kom til chancer og dermed en fortjent 1-0 føring til SIF ved pausen.
Anden halvleg startede som første var sluttet. Hjørring havde bolden mest, men SIF afviste store chancer igennem kompakt og påpasseligt forsvarsspil. Største negative moment var at SIF havde for svært ved at producere aflastningsangreb og dermed komme lidt højere på banen.
Når nu forsvarsspillet var så godt var det ekstra ærgerligt at det var et "lucky punch" fra 25 meter der skulle være skyld i udligningen, men sådan er fodbold desværre sommetider. Og inden SIF havde rystet føringen af sig satte Hjørring endnu en scoring ind til 1-2. Synd og skam for SIF´s "gameplan" var i den grad lykkedes indtil da.
Et mål bagud skulle SIF nu producere mere offensivt og det kneb det med. Både fordi der indtil da var brugt mange kræfter og fordi Hjørring er at meget boldfasthold, som man skal bruge mange kræfter på at erobre bolden fra, så derfor var det måske naturligt at SIF gik en smule død mod slutningen. Det lykkedes dog i de sidste 5-10 minutter at få lagt det pres der skulle til for at få den udligning der set med taktiske briller havde været fortjent.
SIF fik da også produceret 1-2 chancer, men uden udnyttelse og dermed et nederlag på 1-2, men samtidig et nederlag hvor alle spillere "døde med støvlerne på".
Nederlaget betyder at der nu er lagt op til en gyserafslutning inden de 2 sidste kampe. Puljen er så tæt og så uforudsigelig at alt kan ske. SIF skal sørge for at holde energiniveauet fra Hjørring-kampen for så står holdet rigtig godt rustet til næste weekend hvor SIF gæster Viborg, der også er med i spillet om oprykning.