SIF - Frederikshavn 1-2 (0-1)
Mål: Christoffer Simoni
Man kan næsten tage udgangspunkt i klicheernes holdeplads, når man skal beskrive SIF´s juniormesterrækkeholds seneste kamp - hjemmekampen mod bundholdet Frederikshavn.
SIF kunne med en sejr vinde rækken, allerede i tredjesidste runde. Det lykkedes ikke og en kliche om gummiben er som sådan på sin plads.
Frederikshavn fik allerede efter 25 minutters spil rødt kort og SIF spillede dermed cirka en time med en mand i overtal. Den gamle kliche om at det er sværere at spille mod 10 end mod 11, kan bruges i dette tilfælde.
Dybest set kan klicheer ikke bruges til noget og ej heller som forklaring på den indsats SIF leverede i lørdags.
Skal den beskrives ganske kort må det være som skuffende og mangelfuld. En indsats hvor det i virkeligheden mere lignede bly end gummi der var i benene.
SIF startede sådan set okay, måske en anelse nervøst, men trods alt okay. SIF kom endda i overtal efter 10 minutter da Frederikshavn blev ramt af et gult kort. Den periode skulle SIF bruge til for alvor at sætte sig på kampen, men i stedet blev det Frederikshavn der bragte sig foran 0-1.
Resten af første halvleg spillede SIF en underlig, og for holdet meget sjælden, usammenhængende og uinspireret gang fodbold og formåede som sådan ikke at skabe det vilde med chancer. Omvendt spillede man sig i for mange situationer, der gjorde Frederikshavn gode og som gav Frederikshavn muligheder for giftige kontringer. Så resultatet 0-1 ved pausen var på ingen måder urimeligt.
Anden halvleg fik en god start set med SIF-briller. Christoffer Simoni udlignede for SIF til 1-1, efter bare 5 minutter på et energisk mål. Dermed var momentum tippet over på SIF´s side, og med 11 mand mod 10, lå det i luften at det nu kun var et spørgsmål om tid før Frederikshavn måtte kapitulere og SIF kunne lade champagne-propperne springe.
Men ting kommer ikke af sig selv. Det gør godt fodboldspil og mål heller ikke. Og måske SIF også fornemmede hvad der lå i luften og i princippet regnede med at "nu går det som det skal". Faktum er i hvert fald at SIF på intet tidspunkt formåede at tiltvinge sig et vedvarende og sammenhængende pres. Ganske enkelt fordi holdet investerede for lidt og decideret "ikke ramte dagen".
Frederikshavn fortjener i den forbindelse en stor ros for en energisk indsats, og de var konstant giftige på kontringer.
Med et kvarter tilbage satsede SIF hele butikken og holdet fik da også et par store chancer i kampens sidste 10 minutter, men de blev ikke omsat i mål.
Nu var Frederikshavn godt nok farlige på kontraangreb, men at det skulle blive en dødbold, hvor Frederikshavn kun havde 2 mand i feltet og SIF havde 7 mand, der skulle sikre Frederikshavn sejrs-målet, er egentlig meget sigende om SIF´s præstation.
Frederikshavn udnyttede SIF´s passivitet og scorede sejrsmålet til 1-2, tre minutter før tid.
Nederlaget betyder at presset stiger på SIF. Ikke et resultatmæssigt pres eller et pres om at rækken pine død skal vindes. Men et pres over for sig selv. SIF skal bevise at holdet rent faktisk godt kan når det gælder. At der er vindertyper på holdet. Det så man intet til i lørdags og på den baggrund var Frederikshavns sejr yderst fortjent.
Håbet er at SIF nu har lært at ingenting - udover lommeuld - kommer af sig selv og at ethvert ønske om succes skal følges op af hårdt arbejde. Hvis holdet lærer den lektie, så er der chance for at den næste matchbold bliver udnyttet, når holdet på søndag gæster Aalborg Freja. Er lektien ikke lært så står SIF med en mere end reel chance for endnu en frustrerende oplevelse.