130

Junior 2007 kampreferat af Hjørring IF - SIFUdskriv side

Til tops efter pligtsejr
 
Hjørring - SIF 0-4 (0-2)
Mål: Nicolaj Hvilsom 2, Christoffer Simoni og Granit Gashi
 
Hvis SIF´s talentfulde juniormesterrækkehold skulle gøre sig forhåbninger om at blive i toppen af rækken var der kun én ting der talte mod Hjørring. Sejr.
En sejr fik SIF da også og det endda på hele 4-0.
Kampen igennem var der en meget kraftig vind på tværs af banen og til dels også med en tendens til en smule medvind til det ene hold.
Den medvind startede SIF med i første halvleg og fik udnyttet den optimalt, specielt i det defensive spil. Offensivt var spillet til tider rigtig godt og specielt de positive pasningstakter fra de 2 foregående kampe blev fastholdt.
Den defensive agtpågivenhed og det gode offensive spil betød da også at SIF kunne gå til pause med en føring på 2-0 hvilket var endog særdeles fortjent og i virkeligheden en smule i underkanten af hvad en noget mere koldblodig chancevaretagelse havde medført.
I anden halvleg startede Hjørring aggressivt ud og lagde et energisk pres på SIF. Dog stod SIF stadig stærkt på banen og var farlige på kontringer. Og netop et kontraangreb bragte SIF på 3-0 og så var kampen definitivt afgjort.
Efter 3-0 scoringen sad SIF totalt på spillet og som en logisk konsekvens af dette kunne Granit Gashi slutte målscoringen med sin scoring til 4-0.
Sejren, sammenholdt med gruppens øvrige resultater betyder at SIF nu ligger på førstepladsen. Det er dog enormt tæt i toppen hvor hele 3 hold bejler til førstepladsen.
SIF´s næste kamp er mod en af de øvrige bejlere Sæby, der for alvor ser ud til at være kommet i gang. Sæby har ligesom SIF spillet i mesterrækken i foråret og det ser for alvor ud til at de nu har fået overført det tempo over til efteråret.
Derfor er der ingen tvivl om at der venter SIF årets indtil nu sværeste kamp når holdet på søndag gæster Sæby.
Én ting skal SIF under alle omstændigheder sørge for: indstilling, fight og aggressivitet. Hvis spillet så samtidig rammer niveau bliver SIF svære at slå, men indstillingen til spillet og til kampen bliver alt afgørende.
Serie 2 vendte 0-2 til 3-2 og tog førstepladsen for en stund
Flot debut til U 19-midtbanesp ...
Fire flotte sejre til U 12-pigerne på blot fem dage
U 12-pigerne fra SIF Fodbold h ...
Arbejdsdag i SIF Fodbold mandag 28/5 - 2. Pinsedag
Klubhus og anlæg i SIF Fodbold ...
Succes på rigtig mange parametre hos U 12-drenge i SIF Fodbold
I U 12-drenge-afdelingen er de ...