En flok skuffede SIF´ere med sølvmedaljer som det synlige bevis på en bemærkelsesværdig god sæson, den bedste af et juniorhold i SIF i hele 12 år, så selvom der var umiddelbar skuffelse så kan alle man når skuffelsen har lagt sig være mere end almindelig stolte. Bagerst fra venstre: Cheftræner Rasmus Gissel, Rahmat Amini, Nicolaj Hvilsom, Simon Gormsen, Benjamin Christensen, Simon Bundgaard, Simon Nielsen, Joachim Kollerup, Michael Nielsen og assisterende træner Søren Rask. Forrest fra venstre: Casper Larsen, Lasse Hansen, Granit Gashi, Christoffer Bech, Christoffer Simoni, Thomas Nielsen og Rasmus Ravn
Sølvmedaljer
Hjorthøj-Egå - SIF 5-3 (3-1)
Mål: Nicolaj Hvilsom 2 og Benjamin Christensen
Det var kulminationen på en enestående flot sæson i form af den ultimative bonuskamp, nemlig kampen om Jysk Mesterskab der stod på menuen for SIF´s talentfulde juniormesterrækkehold i lørdags mod Hjortshøj-Egå fra Århus.
Kampen fandt sted på Havndal Stadion, hvor op mod 100 Støvring-tilhængere havde fundet vej. En enestående flot opbakning, der vidner om at SIF´s talentfulde juniorhold sæsonen igennem har leveret varen.
En af sportens og dermed også fodboldens mærkelige mekanismer er at jo bedre det går for et hold desto mere anspændt/nervøs har man tendens til at blive.
Kampen var som nævnt en finale om det jyske mesterskab og dermed den ultimative kamp og mulighed for Støvring. Måske netop det faktum bevirkede at SIF´erne i kampens start, ja faktisk store dele af første halvleg synede en smule nervøse, og mod det fysisk stærke Hjortshøj-Egå hold gav det hurtigt Hjortsøj-Egå et overtag.
Godt nok holdt SIF´erne Hjorthøj-Egå stangen i de første tyve minutter, hvor SIF som sådan stod godt på banen, men efterhånden som Hjorthøj-Egå fik lagt et større og større pres på SIF-målet steg nervøsiteten i SIF-spillet og en del småfejl indsneg sig.
Det bevirkede at Hjortshøj-Egå fra kampens 20. til 27. minut bragte sig fra 0-0 til 0-3. Unægtelig noget af en dukkert for SIF, der var ankommet til kampen med endog særdeles meget optimisme og en enestående god moral.
Måske netop moralen var medvirkende til at alle på og omkring holdet selv ved stillingen 0-3 troede på sejr. Den tro fik fornyet styrke da Nicolaj Hvilsom efter 29 minutter reducerede for SIF til 1-3. En stilling der holdt til pausen og dermed et svært udgangspunkt for SIF inden anden halvleg. Men samtidig efterlod SIF-reduceringen en smule momentum på SIF´ernes side.
SIF fik en ønskestart på anden halvleg. Bare ét minut var der spillet og så havde Nicolaj Hvilsom reduceret til 2-3, og nu kunne det for alvor mærkes at der var op mod 100 Støvring-tilhængere på sidelinjen.
SIF´erne indledte et voldsomt pres mod Hjortshøj-Egå målet og bare 9 minutter efter pausen kom udligningen da Benjamin Christensen efter hjørnespark udlignede til 3-3. Unægtelig et enestående comeback i Liverpool-klassen og for alvor et vidnesbyrd om holdets enestående moral og kvalitet.
Efter udligningen fortsatte SIF deres gigantiske pres mod Hjortshøj-Egå målet og i perioden omkring halvlegens midterste kvarter producerede SIF endog særdeles mange muligheder for et føringsmål til 4-3. Billedlig talt var SIF kun et par centimeter og afklippede tånegle fra en føringsscoring. Og så lige pludselig slog Hjortshøj-Egå kontra og efter en afslutning der reelt lige så godt kunne have været røget til indkast men ramte en SIF´er på benet, dumpede bolden ned for fødderne af en Hjortshøj-Egå angriber, der sparkede bolden i mål og dermed Hjortshøj-Egå foran 4-3.
SIF var nu nødsaget til at satse i kampens sidste kvarter og valgte at spille med en mand mindre i bagkæden til fordel for angrebskæden. Satsningen gav resultat i hvert fald hvis man måler i spil og muligheder. Men Hjortshøj-Egå målet var i denne del af kampen som forhekset og satsningen gik som satsninger kan gå. Hjortshøj-Egå bragte sig i overtiden på 5-3, udelukkende som en konsekvens af SIF´s offensive satsning.
Set over kampen som helhed er der i sig selv ikke noget mærkeligt i at Hjortshøj-Egå vandt første halvleg med 3-1. Hjortshøj-Egå var i første halvleg bedre end SIF. Det mærkelige ligger i at anden halvleg endte 2-2. SIF´erne leverede en kanonindsats i anden halvleg som de ret beset havde fortjent at vinde med 3-4 mål, men sådan skulle det bare ikke være.
SIF´erne skal roses for det helt enestående comeback fra stillingen 0-3 til 3-3 og det efterfølgende gigantiske pres mod Hjortshøj-Egå.
Presset og comebacket i øvrigt grundlagt via holdets sædvanlige spillestil igennem en flot boldomgang og idérigt spil. Comebacket i sig selv vidner om hvilken støbning SIF-spillerne er gjort af og tegner i høj grad et godt billede af et helt enestående hold med en helt enestående moral. At det så kun blev til sølvmedaljer i denne omgang er selvfølgelig ærgerligt, men trods alt en kæmpe præstation. Rent faktisk betyder det at man er imellem de 10 bedste juniorhold under JBU. Det i sig selv også et godt vidnesbyrd om spillernes høje kvalitet, hvilket et marginalt nederlag i en finalekamp ikke skal ændre indtrykket af.
Sølvmedaljerne i mesterrækken betyder at SIF´erne har leveret det bedste resultat i SIF af et juniorhold i 12 år. En enestående præstation af en flok enestående spillere, der bliver endog særdeles spændende at følge i fremtiden i Støvring IF.