130

Junior 2007 kampreferat af Frederikshavn - SIFUdskriv side

Ingen forløsning
 
Frederikshavn - SIF 3-3 (0-2)
Mål: Nicolaj Hvilsom 3
Resultatet er en nærmest forbandet enkel måde at afgøre om en kamp er en succes eller fiasko.
Reelt er sandheden som regel noget mere nuanceret. Sandheden om SIF´s talentfulde juniorspilleres kamp i lørdags mod Frederikshavn, fortæller en historie om en til tider rigtig flot SIF-præstation, hvor specielt pasningsspillet var at finde på et hidtil uset højt niveau.
Specielt i første halvleg. Efter en lidt turbulent start, var det SIF, der satte sig på spillet. Holdet var specielt gode til at holde fast i bolden over længere tid og samtidig være truende på Frederikshavner-målet.
Defensivt var der til tider lidt turbulens, men SIF´s pauseføring på 2-0 var helt i overensstemmelse med spil og chancer.
Anden halvleg blev lidt mere fysisk betonet. Frederikshavn satsede lidt mere på lange bolde og efterfølgende fysiske dueller. Den disciplin er hverken SIF´s livret eller specialitet og selvom det er forholdsvis enkle midler så fik Frederikshavn arbejdet sig ind i kampen og bare 10 minutter efter pausen var stillingen 2-2. Og dermed havde Frederikshavn momentum.
SIF kom dog fornemt tilbage og efter at have rystet udligningen af sig fik SIF midtvejs i anden halvleg en rigtig god periode hvor man dels kom foran 3-2 og havde chancer til et mål eller to mere, men også fik pasningsspillet op i omdrejninger igen.
I de sidste 10 minutter fik Frederikshavn dog trykket på igen og igen efter en del fysiske dueller. Det resulterede også i en ny udligning til 3-3 og en fuldstændig åben affære i de sidste 10 minutter.
SIF havde i den periode en enkelt chance, for en sejrsgivende scoring men den kom ikke og dermed måtte SIF se øjnene at holdet endnu engang havde været foran uden at vinde.
Resultatet 3-3 betyder at SIF stadig er med og endnu kan nå at hægte sig på toppen i tabellen. Hvis man vil gøre alvor af målsætningen om en topplacering er der dog heller ingen tvivl om at næste weekends kamp mos Aalborg Freja skal give sejr.
Serie 2 vendte 0-2 til 3-2 og tog førstepladsen for en stund
Flot debut til U 19-midtbanesp ...
Fire flotte sejre til U 12-pigerne på blot fem dage
U 12-pigerne fra SIF Fodbold h ...
Arbejdsdag i SIF Fodbold mandag 28/5 - 2. Pinsedag
Klubhus og anlæg i SIF Fodbold ...
Succes på rigtig mange parametre hos U 12-drenge i SIF Fodbold
I U 12-drenge-afdelingen er de ...