130

Junior 2007 kampreferat af Aalborg KFUM - SIFUdskriv side

Flot start af Juniormester
 
Aalborg KFUM - SIF 0-1 (0-1) 9. april 2007
Mål: Joachim Kollerup
 
Støvring IF´s bedste juniorhold der i år spiller i mesterrækken, hvilket er Jyllands højeste niveau, havde sæsonpremiere 2. påskedag på udebane mod Aalborg KFUM.
Efter en meget intens og tempofyldt affære var det SIF der kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret, med en sejr på 1-0.
Hårdt arbejde, koncentration og vilje var de afgørende parametre i SIF-sejren.
- Vi spillede på en umulig fodboldbane hvor der var flere knolder end der er end der er sandkorn i et timeglas. Det passer ikke ret godt til vores spillestil, men det nytter jo ikke at slå ud med armene og lade være med at spille. Det gjorde spillerne så sandelig heller ikke. Der var mange ting og mange elementer i vores normale spil der ikke kunne lade sig gøre, men spillerne formåede på forbilledlig vis at tilpasse sig forholdene.
Kampen startede meget hektisk med 2 hold der for alvor ville godt i gang med sæsonen. Efter et kvarters tid falder kampen lidt til ro, og godt nok er det KFUM der har bolden mest igennem første halvleg, men hele vores hold spillede med en rigtig høj koncentration og med meget stor konsekvens så reelt gav vi ingen målchancer væk. Oveni det hele var vi til tider rigtig farlige på nogle af vore mange kontraangreb. Reelt havde vi i første halvleg chancer til 2-3 mål flere end det ene vi laver efter en halv times spil. Derfor var pauseføringen på 1-0 også helt i orden, husker træner Rasmus Gissel.
- I anden halvleg får vi lidt mere ro på spillet, forstået på den måde at bolden er mere på vores fødder og vi finder faktisk en fornuftig ro med bolden, banen til trods. Godt nok bliver vi ikke rigtig farlige i det etablerede angrebsspil, men det gjorde KFUM heller ikke, igen fordi hele holdet og specielt den bageste kæde spillede meget konsekvent.
I de sidste 20 minutter forsøger KFUM at lægge pres på os, men de er egentlig kun halvfarlige efter et par hjørnespark. Til gengæld har vi rigtig mange gode kontramuligheder, som med lidt større effektivitet også kunne have blevet til deciderede chancer. Men vi er konstant farlige på kontraangreb og vi får da 2-3 chancer for endegyldigt at lukke kampen, men den afgørende scoring udeblev og derfor blev slutminutterne lidt hektiske og nervøse, men igen skal holdet roses for en fremragende arbejdsindsats og et højt koncentrationsniveau, hvilket var med til at den velfortjente sejr blev kørt hjem.
Nu er vi godt i gang og vi skal i de kommende kampe forsøge at bygge videre på den gode start. At få en sejr i den første kamp er vigtigt for så er der lidt ro på det hele, men vi vil gerne endnu videre og hele tiden have bygget på vores spil. Derfor er det også vigtigt at vi tager de indstillingsmæssige ting med fra KFUM-kampen til de kommende kampe. For efterhånden som banerne bliver bedre så bliver vores spil det også og kan vi så oveni købet krydre det med indstillingen fra KFUM-kampen så venter der et spændende forår. Omvendt kan vi ikke i én eneste kamp tillade os at slappe bare det mindste af for så bliver vi prompte straffet, og det er en kanonlektie for spillerne at lære.
Derfor håber jeg også meget at indstillingen fra KFUM-kampen bliver videreført, for hvis den gør det, så er der så meget potentiale i spillerne, at det vil blive til mere end denne ene sejr, slutter træner Rasmus Gissel.
Serie 2 vendte 0-2 til 3-2 og tog førstepladsen for en stund
Flot debut til U 19-midtbanesp ...
Fire flotte sejre til U 12-pigerne på blot fem dage
U 12-pigerne fra SIF Fodbold h ...
Arbejdsdag i SIF Fodbold mandag 28/5 - 2. Pinsedag
Klubhus og anlæg i SIF Fodbold ...
Succes på rigtig mange parametre hos U 12-drenge i SIF Fodbold
I U 12-drenge-afdelingen er de ...