130

Junior 2007 kampreferat af Aalborg Freja - SIFUdskriv side

Førstepladsen hjemme
 
Aalborg Freja - SIF 1-7 (0-2)
Mål: Nicolaj Hvilsom 5, Thomas Nielsen, Rasmus Ravn
 
Anden matchbold blev udnyttet. SIF har med udebanesejren i søndags over Aalborg Freja, sikret sig førstepladsen i efterårets juniormesterrække 2.
En enestående flot præstation af det talentfulde mandskab. Ja, faktisk det bedste resultat i SIF hvad angår juniorfodbold i 12 år, hvilket blot er en understregning af at der her for alvor er tale om spillere der både kan og vil og, som besidder et stort talent.
Førstepladsen i rækken betyder at SIF´s juniorer er at finde mellem de 15 bedste juniorhold under JBU. I sig selv også en meriterende præstation, og det vel at mærke med spillere af egen avl, der alle har vist at gennem hårdt og målrettet arbejde i længere tid, så kan man opnå tilstrækkelig udvikling til at begå sig på topniveau.
Førstepladsen blev som nævnt sikret i søndags på udebane mod Aalborg Freja, hvor SIF vandt med hele 7-1.
Første halvleg blev en forholdsvis jævn affære hvor SIF kom hurtigt foran efter bare 5 minutter ved Thomas Nielsen og SIF var derefter i god kontrol med kampen og tillod igennem hele første halvleg ikke Aalborg Freja målchancer. Dem havde SIF til gengæld rigeligt af, men kun en enkelt blev udnyttet af Nicolai Hvilsom og dermed 2-0 ved pausen.
 
I anden halvleg fortsatte SIF med at være i kontrol og da Nicolaj Hvilsom på ny scorede, til 3-0 var kampen mere eller mindre lukket. Aalborg Freja kom dog en smule tilbage i kampen, da de direkte på frispark fik reduceret til 3-1, men bare fem minutter senere slog Nicolaj Hvilsom sejren fast med sin scoring til 4-1. Dermed var kampen lukket.
Scoringerne til 5-1 ved Nicolaj Hvilsom, 6-1 ved Rasmus Ravn og 7-1 ved Nicolaj Hvilsom, hvoraf specielt to af målene var rene perler, var på sin vis udelukkende af kosmetisk betydning, men samtidig et vidnesbyrd om at SIF på de gode dage kan præstere på overordentlig højt niveau.
Førstepladsen betyder at SIF nu kan spille frit i den sidste turneringskamp på hjemmebane på fredag mod Hjørring. Samtidig betyder den at SIF nu skal spille kredskampe om jysk mesterskab i mesterrække 2. De kredskampe begynder umiddelbart efter turneringsafslutningen og hvor langt SIF kan nå på vejen mod Jysk mesterskab må fremtiden vise, men rammer SIF topniveau er de ikke nemme at hamle op med. Det har de bevist igennem hele året.
Tillykke med førstepladsen drenge!
Serie 2 vendte 0-2 til 3-2 og tog førstepladsen for en stund
Flot debut til U 19-midtbanesp ...
Fire flotte sejre til U 12-pigerne på blot fem dage
U 12-pigerne fra SIF Fodbold h ...
Arbejdsdag i SIF Fodbold mandag 28/5 - 2. Pinsedag
Klubhus og anlæg i SIF Fodbold ...
Succes på rigtig mange parametre hos U 12-drenge i SIF Fodbold
I U 12-drenge-afdelingen er de ...