130

Junior 2007 kampoptakt til SIF - Lindholm/NUBIUdskriv side

SIF - NUBI/Lindholm lørdag d. 22. september 2007
 
Vi står overfor sæsonens vigtigste opgave når Lindholm på lørdag kommer på besøg.
Den vigtigste opgave af den simple årsag at det er den næste opgave.
Et kig på tabellen afslører selvfølgelig også at kampen er et regulært topopgør imellem de øverst placerede hold. Vi har endda en lille fordel på den konto idet vi har sat 4 point mindre til end Lindholm.
Men i forhold til tabellen er kampen mod Lindholm på sin vis ligegyldig. Det er spillernes fodboldudvikling det drejer sig om. På den konto er kampen mod Lindholm den vigtigste i år, fordi den er den næste i år.
 
Vi har i de 3 foregående kampe momentvis spillet på ekstremt højt niveau og det er selvfølgelig alles håb at vi når det niveau igen på lørdag.
Tingene kommer ikke af sig selv.
Fordi vi har spillet godt i de sidste par kampe er det ikke ensbetydende med at det også er tilfældet på lørdag.
Succes kræver hårdt arbejde, talent, vilje og erkendelse af at alle opgaver er lige vigtige.
Talentet på vores hold er uomtvisteligt. Det har I bevist mange gange i løbet af de sidste 3 år.
Det hårde arbejde og viljen går i den rigtige retning og er så småt ved at finde et flot niveau.
Erkendelsen af at alle opgaver er lige vigtige er den disciplin I for alvor mangler at bevise at I mestrer.
 
Vi har en enestående mulighed for at vinde mesterrækken som tabellen ser ud lige nu. Det vil i sig selv være en kæmpe bedrift. Hvis projektet skal lykkes er det ekstremt vigtigt at alle opgaver bliver grebet an med samme agtpågivenhed.
Weekendens kamp mod Lindholm ved vi bliver enormt vanskelig. Vi har mødt dem 2 gange i år. Begge gange er det blevet til uafgjort.
Vi kan fysisk ikke matche Lindholm. Vi kan matche dem på selve fodboldspillet. Hvis vi løber tilpas mange meter uden bold, spiller med højt boldtempo og på få berøringer så har vi et fodboldhold der er meget svært at slå.
For at de discipliner kan komme frem i vores spil kræves koncentration og igen hårdt arbejde.
 
Jeg håber ekstremt meget at alle formår at sætte fokus rigtigt på lørdag, for jeg synes i den grad at I har fortjent at komme til tops ovenpå den energiske indsats i viser.
Og igen hvis I skal belønnes for den indsats så kræver det hårdt arbejde fra Jer selv.
Tag og vis Lindholm og alle andre at juniorerne fra SIF, for længst har erkendt at den næste kamp er den vigtigste og at vi vil vinde. 
Serie 2 vendte 0-2 til 3-2 og tog førstepladsen for en stund
Flot debut til U 19-midtbanesp ...
Fire flotte sejre til U 12-pigerne på blot fem dage
U 12-pigerne fra SIF Fodbold h ...
Arbejdsdag i SIF Fodbold mandag 28/5 - 2. Pinsedag
Klubhus og anlæg i SIF Fodbold ...
Succes på rigtig mange parametre hos U 12-drenge i SIF Fodbold
I U 12-drenge-afdelingen er de ...