130

En sejr til serie 6 i sidste runde er lig med oprykning til serie 5

SIF-nyheder
13. oktober 2011 - 15:17 af: Jørn Eriksen

Tredjeholdet hos herresenior, serie 6, kan rykke op i forårets serie 5 i sidste spillerunde lørdag 15/10, når Øster Hornum kommer på besøg i et ægte topdrama om førstepladsen. Gæsterne rykker op med blot uafgjort. Læs mere...

Inden sommerferien rykkede både første- og andetholdet hos herresenior op i henholdsvis serie 2 og 4.
Lørdag 15/10 kan tredjeholdet i serie 6 så blive det hold, der skal åbne champagneflaskerne.

Kravet er en sejr over Øster Hornum i allersidste spillerunde i et vaskeægte oprykningsdrama om førstepladsen i puljen, og kun puljevinderen rykker op i serie 5.
Den billet kan gæsterne fra Øster Hornum sikre sig med blot uafgjort, så SIF-mandskabet kender vilkårene, kun tre point på kontoen tæller, hvis de to hold skal bytte pladser.

Cheftræner for herresenior i SIF Fodbold, Kim Lyngberg, kan se frem til en spændende lørdag. Serie 2 har brug for en sejr i overlevelseskampen, og tredjeholdet i serie 6 kan rykke op med en sejr hjemme over Øster Hornum. Serie 4 har fornyet billetten til forårets serie 4.

Cheftræner for herresenior i SIF Fodbold, Kim Lyngberg, samler her op på situationen for de tre hold hos herresenior, serie 2-holdet mangler endnu fire kampe:

- Serie 6 spiller på lørdag topkamp hjemme mod Øster Hornum, og hvis SIF vinder, så hedder det serie 5 efter nytår, hvilket vil være rigtig flot med alle de forskellige spillere, der er med fra kamp til kamp. Kæmpe ros til Renè Christensen, som gør et stort stykke arbejde med holdet.
- Lørdagens kamp bliver en kanonafslutning på denne pulje i serie 6, siger Kim Lyngberg. 

Stillingen i SIF-holdets serie 6-pulje

Han står selv med ansvaret for førsteholdet i serie 2, der også skal spille på hjemmebane lørdag.
Modstanderen er Doense/Vebbestrup.

- Serie 2 spiller hjemme en meget vigtig kamp, da Doense/Vebbestrup har 7 point. Vi har 9 point med fire spillerunder igen. Det er en kamp, vi skal vinde, hvis vi vil blive i rækken. Som jeg ser det, stiller vi i stærkeste opstilling. Alle mand er klar, så der er ingen undskyldning for ikke at få de 3 point.
- Jeg håber på stor opbakning til denne kamp, så vi kan nå vores mål, nemlig at forblive i serie 2, fastslår Kim Lyngberg.

Mere om serie 2-holdets sidste fire kampe i efteråret 2011

Stillingen i SIF-holdets serie 2-pulje

Andetholdet i serie 4 reddede sig i sidste weekend endnu en sæson i serie 4, hvilket var målsætningen for dette hold hos herresenior.

Stillingen i SIF-holdets serie 4-pulje