| | | Arkiv Jannik Riis |  |  | - Sportschef 2008- 2011
- Jannik Riis
|
UGE 43 Evalueringsmøder for alle afdelinger i december 2011 Endnu et år nærmer sig langsomt sin afslutning. Dette betyder, at det atter er tid til at snakke dagligdagen igennem i de enkelte afdelinger i SIF Fodbold. Nedenunder kan du/I se tiderne. I må gerne bytte internt. Der er afsat 30. minutter til hver afdeling. For at optimere møderne, vil jeg gerne, at I er forberedt på at evaluere følgende områder: - - Den daglige træning (baner, materialer, fagligt, fastholdelse) - - Stævner/turneringer - - -Afdelingen internt - hvordan har teamet fungeret sammen i 2011? - - Jeres tanker omkring 2012 Dato og tidspunkt: U5/U6/U7 drenge mandag d.5/12 kl.18.00 U8 drenge mandag d.5/12 kl.18.35 U9 drenge mandag d.5/12 kl.19.10 U10 drenge mandag d.5/12 kl.19.45 U11 drenge mandag d.5/12 kl.20.20 U12 drenge mandag d.5/12 kl.20.55 U5/U6/U7 piger tirsdag d.6/12 kl.17.30 U8 piger tirsdag d.6/12 kl.18.05 U9 piger tirsdag d.6/12 kl.18.40 U 10 piger tirsdag d.6/12 kl.19.15 U 11 piger tirsdag d.6/12 kl.19.50 U 12 piger tirsdag d.6/12 kl.20.25 U 13 piger tirsdag d.6/12 kl.21.00 U15 piger torsdag d.8/12 kl.17.25 U18 piger torsdag d.8/12 kl.18.00 U 13 drenge torsdag d.8/12 kl.18.35 U14 drenge torsdag d.8/12 kl.19.10 U 15 drenge torsdag d.8/12 kl.19.45 U 17 drenge torsdag d.8/12 kl.20.20 Old Boys mandag d.12/12 kl.19.00 U 19 drenge/Senior Herrer mandag d. 12/12 kl.19.35 Danske Bank Cup 2011 - sidste tilmeldingsfrist d. 6. november Hermed den sidste reminder omkring vores Danske Bank Cup i juledagene. Husk, at sidste tilmeldingsfrist er d. 6. november. Du kan læse mere her: Danske Bank Cup 2011 Indendørs er nu i gang Alle afdelingerne er nu i gang med indendørssæsonen. Indtil videre ser det ud til, at alt det praktiske fungerer på bedste vis. Hvis, der er nogle spørgsmål omkring materialer, tider m.m. er I meget velkomne til at kontakte mig. Oversigt over puljer, kampe m.m. er nu også at finde på hjemmesiden. Gå ind på følgende link og læs mere: Puljerne til indendørs kan nu ses under Resultatoversigt God idé Jeg finder det rigtigt godt, at mange hold stadigvæk træner udendørs, nu da vejret stadigvæk er godt. En del afdelinger har valgt at træne frem til midt i november og endda planlagt nogle kampe mod andre klubber. Super godt gået, idet denne tanke i den grad bakker op omkring en god spillerudvikling. Mød op på stadion på lørdag kl.14.00 - serie 2 kan sikre sig endnu en sæson i årets sidste hjemmekamp Serie 2 kan med uafgjort eller sejr på lørdag i årets sidste hjemmekamp sikre sig endnu en sæson i serie 2. Hvis dette sker, må seniorafdelingens sæson betegnes som en stor succes. Mød op og støt holdet i den allersidste kamp på anlægget i denne sæson - de fortjener det. I denne sammenhæng skal der også lyde et stort tillykke til serie 6, der i sidste spillerunde sikrede sig oprykning til serie 5. Fantastisk! Læs Jørn Eriksens dækning af dette her: "Træningsnarkomanerne" fra SIF Fodbold klar til forårets serie 5 Nyheder fra ugen der gik Gik du glip af en af ugens mange nyheder, kan du finde en samlet oversigt over Jørn Eriksens flotte dækninger her: Støvring IF Fodbold nyheder Dette var årets sidste Nyhedsbrev. Der kommer en julehilsen til alle torsdag d. 15. december Venlig hilsen Jannik 23 25 73 77 / Jannik.Riis@mail.dk UGE 41 Træner/leder fest, lørdag d. 5. november kl.18.00 i klubhuset Som afslutning på endnu en fantastisk sæson i SIF Fodbold, inviteres alle klubbens trænere og ledere til en forrygende afslutningsfest i klubhuset lørdag d. 5. november kl. 18.00. Sidste år var der stor opbakning til arrangementet, og jeg håber, at I alle er med igen i år. Tilmelding skal ske til Kim Lyngberg på følgende mail-adresse: lyngberg@jubii.dk Tilmelding skal ske senest d. 25. oktober. Du kan læse mere om arrangementet her: Lyngberg: Træner/lederfest i SIF Fobdold lørdag 5/11 Der vil denne aften ligeledes som sidste år være nogle kåringer. Følgende kåringer skal foretages: Årets børnetræner/leder Årets afdeling Årets initiativtager Årets træner/leder i SIF Fodbold Du kan på nedenstående link læse mere fra sidst års afslutning: Ole Hald Kristensen årets træner/leder i SIF Fodbold Danske Bank Cup 2011 - sidste tilmeldingsfrist d. 6. november En af klubbens største arrangementer, Danske Bank Cup, er i fuld gang ren planlægningsmæssigt. Invitationerne er sendt ud, og desuden er det muligt for alle afdelinger at hente nogle i klubhuset til omdeling inden sidste runde i den kommende weekend. På hjemmesiden vil det i år også være muligt at tilmelde sig online. Dette sker på klubbens forside under menupunktet: Danske Bank Cup Sidste tilmeldingsfrist er d. 6. november. Læs mere om arrangementet her: Tilmelding til Danske Bank Cup 2011 online her på hjemmesiden Cheftrænerne skal sende en mail angående hjælpere i efteråret Som en beskeden tak til de mange frivillige der har hjulpet til i efteråret, vil Hanne og jeg umiddelbart efter efterårsferien sætte os sammen for lave gavekort til de mange personer, der på bedste vis fortjener dette. Derfor skal alle cheftrænere sende mig en mail med navne på de personer, der skal have denne anerkendelse. I mailen skal det fremgå klart hvilken funktion den enkelte har haft. Mailen skal sendes til mig senest fredag d. 21. oktober. Gavekortene vil blive udleveret til vores evalueringsmøder i november/december måned. En oversigt over afvikling af disse kommer i næste Nyhedsbrev d. 27. oktober. Nyt fra bestyrelsen Onsdag d. 12. oktober var der bestyrelsesmøde. Referat og Nyhedsbrev kan du finde her: Nyt fra bestyrelsen i SIF Fodbold sparket på banen En dejlig lørdag Det var en af de bedre lørdage på Kr. Østergaardsvej mange var vidner til i sidste weekend. Vores U15 drenge sikrede sig puljesejren og dermed adgang til M1 foråret, mens U14 drenge vandt deres pulje i B-rækken og dermed sikrede sig adgang til forårets A-række. Derudover har vores U18 piger vundet deres A-række. Godt gået. Du kan læse mere her: Champagnepropperne sprang lørdag hos SIF Fodbold Mød op og støt serie 6, der med en sejr kan sikre sig oprykning Med kick-off kl.16 på lørdag kan vores serie 6 hold sikre sig oprykning til serie 5 i kampen mod lokalrivalerne fra Øster Hornum. Der er lagt op til en vaskeægte finale, idet Øster Hornum blot med uafgjort vil tage billetten til serie 5. Jeg håber, at så mange som muligt vil kigge forbi til forhåbentligt mere champagnesprøjt lørdag eftermiddag. Du kan læse mere her: En sejr til serie 6 i sidste runde er lig med oprykning til serie 5 Nyheder fra ugen der gik Gik du glip af en af ugens mange nyheder, kan du finde en samlet oversigt over Jørn Eriksens flotte dækninger her: Støvring IF Fodbold nyheder Den forgangne uge og den kommende weekends kampe betyder sidste kamp for en forrygende efterårssæson. Mange hold i mikro- og børneafdelingen har været en gennem en flot udvikling mens vores ungdomshold ligeledes har nået det mest optimale på såvel udvikling- samt resultatsiden. Seniorafdelingen er ikke færdig endnu. Serie 2 skal gerne forblive i rækken, mens serie 4 er sikret og serie 6 kan med René Christensen i spidsen sikre sig oprykning i den tidligere omtalte finale på lørdag… Ha’ en god uge og en god efterårsferie… Grundet efterårsferien kommer der ikke et Nyhedsbrev i næste uge. Venlig hilsen Jannik 23 25 73 77 / Jannik.Riis@mail.dk UGE 40 Haltiderne på plads søndag aften Alle cheftrænere har her til aften fået mailet et udkast til træningstiderne til indendørsfodbold. Indtil på søndag kl.18 har alle cheftrænere mulighed for at komme med kommentarer og gode idéer til evt. ændringer. Disse vil Ruth og jeg drøfte sammen, hvorefter de endelige tider vil blive mailet rundt søndag aften. Danske Bank Cup 2011 Der er nu sendt indbydelser ud til vores julestævne, Danske Bank Cup 2011. Alle trænere bedes give et eksemplar af indbydelsen til deres modstandere når de spiller kamp, så vi på denne måde kan få så mange hold med som muligt. Indbydelserne ligger på skrivebordet på kontoret. Håber I alle støtter op, så der måske atter en gang kan sættes ny rekord i antal deltagende hold. Jeg tror på endnu en succes. Carsten Werge besøgte Støvring IF Fodbold onsdag d. 5. oktober Med ca. 60 fremmødte i klubhuset, blev det på alle måder en god aften i samvær med den legendariske sportsjournalist og fodboldkommentator, Carsten Werge. Sponsorer, spillere, trænere, ledere og andre interesserede fik en underholdende aften, hvor Carsten Werge fortalte interessante beretninger om sit lange liv primært indenfor fodboldverdenen. Du kan læse mere om denne aften her: Besøg af Carsten Werge var et pletskud hos SIF Fodbold Tak til Brian og Preben for et rigtigt, flot arrangement. Mød op på stadion på lørdag Kl. 11.00 på lørdag bliver der fløjtet op til en særdeles spændende U-15 drenge - M2 kamp, hvor vores drenge tager imod Hornbæk SF. Med en sejr eller et uafgjort resultat, vil drengene vinder deres M2-række, hvilket må siges at være imponerende. Mød op og støt den talentfulde årgang 96, så vi forhåbentlig alle efter kampen kan hylde dem som vindere af pulje 504, hvilket også udløser en oprykning til M1-rækken i foråret. Læs mere her: U-15 drenge kan rykke op i Mesterrække 1 med uafgjort Senere på dagen, kl. 14.00, er det ligeledes muligt for et SIF hold at vinde deres pulje. Her skal U14 drengene i kamp mod Skalborg SK, der endnu ikke har haft det fornødne held til at få points i efterårssæsonen. Vinder Lars Ovesens drenge denne kamp eller blot spiller uafgjort, er de vindere af pulje 634. Læs mere her: U-14 drenge kan sparke sig op i A-rækken i næste kamp Mød op alle mand - og gør lørdagen til en vaskeægte SIF-dag med forhåbentligt masser af jubel og champagnesprøjt. Nyheder fra ugen der gik Gik du glip af en af ugens mange nyheder, kan du finde en samlet oversigt over Jørn Eriksens flotte dækninger her: Støvring IF Fodbold nyheder Efteråret har for alvor meldt sin ankomst - mange hold har blot to kampe igen, inden endnu en halvsæson atter er slut…. Lad os komme helt i mål - held og lykke med de sidste kampe. Ha’ en god uge… Venlig hilsen Jannik 23 25 73 77 / Jannik.Riis@mail.dk UGE 39 Sidste entusiast-træning fredag d. 30. september Det har været en stor fornøjelse at afvikle dette efterårs entusiast-træning. Med omkring 35 forskellige U10-U12 pige- og drengespillere har de disse træningspas forløbet perfekt. Med fokus på individuelle, tekniske færdigheder og med meget engagerede børn, er det med stor glæde at tænke tilbage på fire gode fredage. Tak til Cecilie Max Nielsen, Maria Pape Thorsen, Christian Lund og Andreas Schou som de ungtrænere der har været med til at gøre tiltaget til en succes. Sidste træning er fredag d. 30. September fra kl. 16 - 17.15. Carsten Werge besøger Støvring IF Fodbold onsdag d. 5. Oktober Det bliver en af de helt store aftener i klubhuset på onsdag, når den berømte fodboldkommentator Carsten Werge kl. 19.00 vil holde et foredrag om sine fantastiske oplevelser i fodboldens verden gennem adskillige år. Har du glemt at melde dig til, er det absolut sidste mulighed fredag d. 30. september. Du kan sende Preben Sørensen en mail på adressen: pk@live.dk Du kan læse mere Carsten Werge besøger Støvring IF Fodbold onsdag d. 5. okotber Fodbold Fitness - hvem bliver de første? I de første 14 dage er det ikke lykkedes endnu at få en bane i spil til klubbens nye tiltag. Pakken er klar, og med nye tiltag tager ting tid. Men lad os nu komme ind i kampen…. Fodbold Fitness er: - - firmafodbold - - gadefodbold - - fodbold sammen med vennerne fra Old-Boys afdelingen (JBU + DGI-holdet) - - fodbold når du har tid til at træne - - træning for klubbens trænere og ledere Jeg håber, at der kommer hul på bylden i oktober måned, så den lignende succes fra foråret med mange tilfredse old-boys spillere, kan blive kickstartet på bedste vis. Hvis nogle har spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte mig. Du/din gade/dit firma/din familie m.m. kan booke tid og læse mere her: Fodbold Fitness i Støvring IF Fodbold Doris og Norbert på White Hart Lane Afskedsgaven til vores tidligere klubinspektør, Norbert og hans kone Doris, blev indløst i forrige weekend, da de gode mennesker overværede kampen mellem Tottenham og Liverpool. Som inkarneret Tottenham Hotspurs fan, gjorde det ikke noget for Norbert, at kampen endte med en sikker 4-0 sejr til Kanariefuglene over holdet fra Beatles byen. Du kan læse mere om turen i Jørn Eriksens fantastiske indlæg ved at klikke på nedenstående link: Norbert og Doris havde en god tur til White Hart Lane Haltider offentliggøres i næste uge Ruth og jeg vil på et tidspunkt i næste uge offentliggøre tidspunkterne omkring indendørstiderne for de enkelte afdelinger. Vi gør det bedste, ud fra de betingelser vi som klub har fået givet. Alle cheftrænere vil modtage tiderne på mail. Fotografering til årets julekalender fredag d. 30. september Du kan læse om ovenstående arrangement her: Fotografering til julekalender 2011 Nyheder fra ugen der gik Gik du glip af en af ugens mange nyheder, kan du finde en samlet oversigt over Jørn Eriksens flotte dækninger her: Støvring IF Fodbold nyheder Jeg deltog i U8-drengenes forældremøde torsdag d. 29. september, hvor der var et imponerende forældre fremmøde. Fantastisk. Men at mødet blev afviklet på klubbens skønne terrasse i høj solskin og 20 graders varme, var der vist ikke nogen der havde forudset. Denne dejlige dag blev endvidere afsluttet med dejlige bøffer til klubbens Old-Boys spillere senere på aftenen. Støvring IF Fodbold når vi er bedst……. Høj klasse!!!!!!!! God uge til Jer alle… Venlig hilsen Jannik 23 25 73 77 / Jannik.Riis@mail.dk UGE 38 U19-drenge kan sikre sig adgang til mesterrække 2 På lørdag spiller vores talentfulde U19-drenge på udebane mod FC Solsiden i Nr. Sundby. Allan Christensens tropper har efteråret igennem haft stor succes og spillet mange flotte kampe, der nu resulterer i, at de kan sikre adgang til mesterrække 2 med en sejr på lørdag. Det har været en fornøjelse at se og høre, de kommentarer fra spillere og forældre der har knyttet sig til denne afdeling i efteråret. Vi håber alle det bedste, og at de selv kan afgøre det allerede på lørdag, så puljesejren vil komme i hus i tredje sidste spillerunde. Held og lykke. Læs mere her: U19 klar til "finale" mod FC Solsiden om billet til mesterrække 2 Der er blevet ryddet op i begge boldrum Michael Knudsen m.fl. har gennem de sidste par uger gjort en flot indsats omkring en god orden i begge boldrum. Det har været en fornøjelse som træner at komme i begge rum, efter at der i den grad er kommet styr på tingene. Nu må det så være op til os alle, at sørge for at dette kan vare ved de sidste uger inden pausen. Det ser rigtig godt ud, lad os alle værne om det. Haltider Klubben har modtaget de ”blokke” af timer, hvor vi kan afvikle vores træning i vinterhalvåret. De ligner meget det samme fra forrige år. Ruth har desuden kontaktet Øster Hornum og Skørping Hallen for at høre om eventuelle muligheder for også at få træningstimer her. Vi forventer, at den endelige plan vil være færdig om ca. 7-10 dage. Herefter vil alle modtage besked. Der vil være mulighed for at starte indendørstræningen fra omkring d. 1. oktober. U8-drenge fik en på ”opleveren” hos AaB Vores mikrospillere i U8-drengeafdelingen fik i weekenden en kæmpe oplevelse, da de var på besøg hos AaB’s superligahold. Drengene og deres forældre overværede den sidste træning inden FCK-kampen. Derudover blev de på bedste vis guidet gennem klubben takket være en stor hjælp af en kendt Støvring mand, nemlig Ernst Damborg, der er holdleder for superligaholdet. Læs og se mere om besøget her: U8 drenge tæt på stjernerne i AaB før kampen mod FCK Den mørke tid nærmer sig…. Efteråret har for alvor meldt sig, hvilket betyder at vores baner nu er mere sårbare: Bane 1 og 6 lukket for træning og kampe Derudover skal alle huske, at vi alle ønsker et pænt miljø i og omkring klubhuset. Husk derfor at få banket støvlerne godt af, så vi alle trives på bedste vis. Husk at vaske mudder af støvler og tøj efter træning og kampe. Afslutningsfest for senior, trænere og ledere. På baggrund af sidste års succes, vil der igen i år blive afholdt afslutningsfest, når serie 2 har spillet deres sidste kamp, lørdag d. 5. november. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen, så vi sammen denne aften kan fejre endnu et fantastisk fodboldår i SIF Fodbold. Programmet vil komme senere. Nyheder fra ugen der gik Gik du glip af en af ugens mange nyheder, kan du finde en samlet oversigt over Jørn Eriksens flotte dækninger her: Støvring IF Fodbold nyheder Ha’ en god uge - U15 drenge fører mesterrække 2.
Er det ikke fantastisk? Venlig hilsen Jannik 23 25 73 77 / Jannik.Riis@mail.dk UGE 36 Sådan, U8-drenge Effektivt, funktionelt, oplysende og elegant må være de 4 nøgleord der kendetegner en af klubbens mange flotte undersites, der er tilknyttet hver afdeling. Hvis man klikker på nedenstående link, vil man her finde træningstider, træneroversigt, kampprogram, adgang til tilmelding til stævner, turneringsprogram, billeder m.m. Et godt eksempel som nogle måske kan bruge til inspiration fremadrettet. Velkommen til U8 drengeafdelingen Flot arbejde af teamet i denne afdeling. Entusiast-træningen starter op d. 9. september for U10-U12 drenge og piger Fredag d. 9. september lyder startskuddet til efterårets entusiast-træning for U10-U12 drenge og piger. Træningen vil blive afviklet i tidsrummet fra kl.16.00-17.15 på bane 3 og 4. Beskrivelse af målet med denne individuelle tekniske træning, kan læses i trænermanualen på hjemmesiden. Du kan evt. klikke her: Trænermanual Til alle de børn der ønsker at deltage, vil jeg gerne opfordre til, at man tager sin egen bold med af hensyn til det praktiske. Jeg vil være den ansvarlige for træningen i dette efterår. Fodbold Fitness på mandag Over de næste tre år skal det forsøges at skabe en nyt tiltag i fodbold-Danmark. Fodbold Fitness vil langsomt starte op landet over, og med de erfaringer jeg har med bl.a. indførelse af ”Holdninger og handlinger”, ved vi alle, at den danske fodboldkultur skal have tid til at vænne sig til nye tiltag. Starten går nu, og jeg håber at lokalmiljøet vil bakke op og kigge forbi til denne nye træningsform i Støvring IF Fodbold der afvikles henover efteråret Jeg håber på, at vi på mandag kan samle mindst 10-15 spillere til masser af god motion, godt samvær og godt fodboldspil. Du kan læse mere her: Premiere på Fodbold Fitness i SIF Fodbold mandag d. 12/9 Flotte omtaler af stævner i mikroafdelingen Det har været en fornøjelse at læse om de mange stævner vores børn i mikroafdelingen har deltaget i. Gode omtaler i den lokale presse samt gode indlæg på Facebook sender de rette signaler om masser af dynamik og flot fodboldarbejde af de mange, der giver vores yngste medlemmer gode oplevelser. Dette sammenholdt med god træning. Specielt interessant er det blevet at komme på anlægget søndag formiddag, hvor masser af børn og forældre er samlet til god træning og hygge. I søndags vil jeg vurdere, at der i tidsrummet fra kl. 10-11 var samlet omkring 100 mennesker på anlægget. Imponerende og interessant at netop denne dag er blevet en god dag at træne på for de yngste medlemmer. Vi nærmer os de 700 medlemmer Nye medlemmer bliver ved med at strømme til vores klub. Det er ganske imponerende og overvældende. At vi nu er meget tæt på de 700 medlemmer, vidner om at alle i og omkring Støvring IF Fodbold gør et fantastisk stykke arbejde, og at vores indsatsområder lykkedes på bedste vis. Forespørgsler på haltider Der har i den forgangne uge været nogle forespørgsler på haltider til den kommende indendørssæson. Disse er endnu ikke fastlagt, men så snart vi ved mere, vil alle blive orienteret omkring dette. Jeg vil gætte på, at vi har et samlet overblik over dette omkring d. 1. oktober. Nyheder fra ugen der gik Gik du glip af en af ugens mange nyheder, kan du finde en samlet oversigt over Jørn Eriksens flotte dækninger her: Støvring IF Fodbold nyheder Ha’ en god uge - held og lykke til alle med træning, kampe og stævner. Venlig hilsen Jannik 23 25 73 77 / Jannik.Riis@mail.dk UGE 35 Efteråret er kommet - de første forberedelser til indendørssæsonen starter nu 1. september er datoen der bebuder, at vi nu starter efteråret. Sommeren er slut og mørket begynder langsomt at sænke sig. Heldigvis er der mange træningspas og kampe endnu for vores mange hold, inden vi skal til at spille indendørs. Men allerede nu skal alle afdelinger til at overveje, hvor mange hold man ønsker at tilmelde sig til DBU Jyllands turneringer. Tilmelding skal ske til Michael senest: Mandag d. 19. September Du kan læse mere her: Indendørs 11/12 Til alles orientering kan det endvidere nævnes, at Danske Bank Cup - udvalget i den forgangne uge har afholdt det første møde omkring afviklingen af vores flotte indendørsstævne i juledagene. Jo, efteråret er kommet - også omkring det planlægningsmæssige omkring de kommende indendørs aktiviteter i SIF Fodbold. M1 Cup kom, så og sejrede Der var liv og glade dage i og omkring klubhuset lørdag d. 27. august. Klubbens første M1 Cup blev afviklet, og masser af glade mennesker havde fundet vej til Kr. Østergaardsvej denne lørdag. Jeg har kun hørt positivt omkring tiltaget - dette gældende for såvel det sportslige samt det festlige i teltet om aftenen. Derimod lykkedes det ikke helt at få sat gang i sejlene omkring sponsorcykelløbet om søndagen. Dette vil sammen med M1 Cup blive taget med, når der skal evalueres på de to arrangementer. Læs mere her: M1 Cup 2011 Der skal i denne sammenhæng knyttes en stor tak til Kim Lyngberg, der har gjort en kæmpe indsats for at starte den nye tradition op i SIF Fodbold. Hvad kan det ikke ende med om 5 år? Entusiast-træningen starter op d. 9. september for U10-U12 drenge og piger Fredag d. 9. september starter efterårets entusiast-træning op. Denne gang i en udvidet udgave, idet U10 - U12 piger også er velkomne til at deltage. Alle der træner planmæssigt med sit hold kan deltage - så mød op og lad os blive 50-60 glade børnespillere fra SIF Fodbold, der træner individuelt teknisk træning sammen. Jeg vil stå for træningen, og have nogle af vores unge spillere fra klubben til at assistere mig. Vi træner fra kl. 16.00 til kl. 17.15 Der vil i første omgang blive trænet på følgende datoer: 9. september, 16. september, 23. september og 30. september. Efter disse træningspas vil jeg vurdere, om der er opbakning til at træne frem til efterårsferien i uge 42. Af praktiske grunde og idet vi sikkert bliver mange, vil jeg gerne bede de spillere, der har mulighed for det om at tage deres egen bold med - og gerne med navn på. Der vil selvfølgelig være en bold til dem, der ikke har mulighed for dette. Evt. spørgsmål til entusiast-træningen kan rettes til mig. Fodbold Fitness er klar til brug… Du kan nu sammen med naboerne, dine gode arbejdskollegaer, dine fantastiske trænerkollegaer i SIF Fodbold, strikkeklubben, kortklubben, mødregruppen m.m. tilmelde dig til Fodbold Fitness i Støvring IF Fodbold - endda i den første periode frem til november helt gratis. Efter nytår vil du kunne tilmelde dig som Fodbold Fitness medlem i Støvring IF Fodbold, hvis du ikke betaler anden form kontingent i klubben. Priser på dette vil der komme en orientering omkring i starten af det nye år. Det bliver et fantastisk tiltag, som man kan gribe, når man vil og sammen med dem man ønsker. Hvis man er alene, kan man hele tiden holde sig orienteret om, hvem der kommer i bookingsystemet. I første omgang bruger vi ”hvemkommer” - senere DBU’s bookingsystem. Vi starter mandag d. 12. september - meld dig til på hjemmesiden - og lad os gå forrest i dette nye landsdækkende tiltag. Du kan læse og se mere her: Fodbold Fitness i Støvring IF Fodbold Fodbold Fitness Nyheder fra ugen der gik Gik du glip af en af ugens mange nyheder, kan du finde en samlet oversigt over Jørn Eriksens flotte dækninger her: Støvring IF Fodbold nyheder En samlet oversigt over klubbens hold - stillinger, kampe m.m. - kan du finde her: Støvring IF Fodbold - holdoversigt Husk, at Carsten Werge kommer forbi d. 5. oktober - sæt derfor kryds allerede nu i kalenderen. Ha’ en god uge… Venlig hilsen Jannik 23 25 73 77 / Jannik.Riis@mail.dk UGE 34 Spændende weekend venter Mange mennesker har gjort en kæmpe indsats for at give mange en god oplevelse i den kommende weekend. M1 - Cup lørdag d. 27. August og sponsorcykelløb søndag d. 28. august er to nye tiltag, som forhåbentlig vil få succes i årene fremover og på den måde vil støtte SIF Fodbold økonomisk. Du kan læse mere om weekendens arrangementer: Weekendens arrangementer hos SIF Fodbold Møder Der har været godt gang i mødeaktiviteterne. Senest har jeg holdt møde med ungdomskonsulent, Palle Nøhr, hvor vi sammen snakkede efteråret igennem. Palle vil i løbet af efteråret tage kontakt til alle cheftrænere i ungdomsafdelingen for at aftale nærmere. Desuden er det vigtigt at nævne, at alle har mulighed for at kontakte Palle, hvis man har nogle spørgsmål til den daglige træning eller spørgsmål i forbindelse med kampe. Fodbold Fitness snart klar til start - de første måneder er gratis Vi nærmer os starten på vores nye forsøgsordning, Fodbold Fitness. I efteråret vil SIF Fodbold tilbyde følgende tider, hvor man kan booke tid, når man har lyst : Mandag kl. 19.30 - kl. 21.00 Onsdag kl. 19.30 - kl. 21.00 Lørdag kl. 10 - kl.11.30 Omkring det praktiske vil der gælde følgende: Afhængig af deltagerantallet vil bane 3, 4 og multibanen blive stillet til rådighed disse tre dage. Bolde, veste og toppe afhentes før træningen i kantinen, hvor de samtidig også skal afleveres når træningen er slut. Der vil være opstart mandag d. 14. september og efterårets program slutter omkring d. 5. november. Herefter vil der blive evalueret på vores erfaringer, for at optimere konceptet til foråret igen. For at komme godt i gang, vil den første periode være gratis, hvilket betyder at alle over 18 år i denne periode kan spille gratis fodbold. Det sidste vi mangler i at være helt klar, er bookingsystemet på hjemmesiden. Her har vi endnu ikke fundet den helt optimale løsning endnu. Trine og jeg arbejder på sagen sammen med DBU. På onsdag har jeg møde med DBU i København omkring netop dette. Men hvis nogen har kendskab til et smart og elegant bookingsystem, hører jeg gerne omkring det senest på tirsdag, så jeg kan tage det med til mødet. Se videoindslaget om Fodbold Fitness her: Hvad er Fodbold Fitness? Jeg tror på, at vi som pilotklub vil lykkedes over de næste år med dette tiltag og spændende bliver det, at vi som klub kan være med til at forme dette fremtidige koncept til gavn for alle fodboldglade danskere, der ønsker at spille fodbold fordi det er sjovt, sundt og socialt. 10.000 læste nyhedsbreve - hvem bliver nr. 200 på Facebook? At man er interesseret i dagens gang i SIF Fodbold kan aflæses på vores statistiker. Nyhedsbrevene siden marts 2009 og indtil nu er blevet læst over 10.000 gange, hvilket vidner om høj interesse om, hvad der sker. Derudover er der ca. 10.000 besøg hver måned på hjemmesiden. På Facebook er der i dag 199 der ”syntes godt om” SIF Fodbold. Hvem mon bliver nr. 200 ? Nyheder fra ugen der gik Gik du glip af en af ugens mange nyheder, kan du finde en samlet oversigt over Jørn Eriksens flotte dækninger her: Støvring IF Fodbold nyheder Har du spørgsmål eller kommentarer til dagligdagen, så husk at give et kald…Held og lykke til alle i weekenden med M1 Cup, fest og sponsorcykelløb. Det bliver en god weekend!
Venlig hilsen
Jannik
23257377/Jannik.Riis@mail.dk UGE 33 At være forældretræner I Støvring IF Fodbold trænes langt hovedparten af vores spillere af forældretrænere. Uden dem var vi ingenting som klub. Som beskrevet i trænermanualen er der mange fantastiske kvaliteter ved at træne et hold, hvor ens barn spiller fodbold med mange andre. Der er selvfølgelig også nogle udfordringer i forhold til ikke at give sit eget barn nogle fordele i forhold til de andre - og omvendt heller ikke lade det gå udover over sit barn, at man er dets træner. Peter Sørensen, der er cheftræner i AGF, er selv forældretræner. Hør hans kommentarer til hans dobbeltrolle som elitetræner vs. forældretræner: AGF-trænerens dobbeltrolle Husk øvelseskataloget Jeg vil gerne minde Jer alle om, at afhente de nye øvelseskataloger hos Michael. Det er ikke alle der har hentet dem endnu. Der er to til hver afdeling. Udover inspiration i dette katalog er det også muligt at finde gode idéer til den daglige træning i klubbens trænermanual samt i øvelsesdatabasen, som findes på hjemmesiden. Derudover skal alle huske at bruge vores ungdomskonsulent Palle Nøhr og klubbens seniorkonsulent Calle Facius. Bestyrelsesmøde I onsdags var der bestyrelsesmøde. Referatet og bestyrelsens nyhedsbrev kan læses her: Nyt fra bestyrelsen Nyt fra klubinspektøren Michael vil gerne minde Jer alle om, at huske at aflevere materialerne tilbage på plads når ens træning er overstået. Det giver overskud til alle, når der er god orden og styr på tingene. Det samme gælder ude på banerne. Husk at sætte målene tilbage når man er færdig med træningen. Flotte tiltag Det er en fornøjelse at se de mange tiltag, som der lige nu er sat gang i takket være Brian Bloch. M1 Cup d. 27. August, sponsorcykelløb d. 28. august og d. 5. oktober kommer TV3’s kendte TV-vært og kommentator Carsten Werge til klubben for at fortælle om de mange oplevelser han har i bagagen indefor dansk - og internationalt fodbold. Det bliver helt sikkert en spændende aften med masser af mennesker. Tiltagene støtter på flotteste vis klubbens værdier omkring det at være det sted i lokalmiljøet, hvor mennesker mødes til godt samvær og gode oplevelser - også udenfor kridtstregerne. Dejligt at se….. Udover at det er lykkedes at få planlagt træningstider og få fordelt vores mange hold rundt om på anlægget, kan man ikke andet end blive glad, når man hver aften i denne uge er kommet forbi Kr. Østergaardsvej 2. Ugen igennem har anlægget været proppet med masser af glade SIF-spillere og forældre. Hyggeligt er det blevet, at der er blevet lagt fliser omkring multibanen med dertil opstillede borde. Vi har en rigtig dejlig fodboldklub i Støvring, som vi alle skal være stolte af ! Desuden bliver hjemmesiden brugt flittigt. Eks. i dag har der været 470 besøg, hvilket har medført 1081 visninger på www.siffodbold.dk. Nyheder fra ugen der gik Gik du glip af en af ugens mange nyheder, kan du finde en samlet oversigt her: Støvring IF Fodbold nyheder Mange hold har indledt den nye turnering med masser af sejre - nogle få med nederlag - en ny weekend og uge venter…. KOM SÅ DE BLÅ-HVIDE…….. Ha’ en god uge alle sammen…. Venlig hilsen Jannik 23 25 73 77 / Jannik.Riis@mail.dk UGE 32 Et spændende efterår venter for SIF Fodbold Velkommen til endnu nogle spændende måneder i Støvring IF Fodbold. De fleste i klubben er nu i gang efter en forhåbentlig god sommerferie, og de næste par måneder bliver meget intense idet efterårsprogrammet er tæt pakket. Jeg håber, at I alle må lykkedes, og at vi sammen atter kan skabe de rette rammer for gode resultater, den rette spillerudvikling, sammenhold og gode oplevelser for spillere, trænere, ledere og forældre. M1 Cup I bestræbelserne på at samle alle fodboldglade mennesker til et fodboldstævne i Støvring, har en initiativgruppe med Kim Lyngberg i spidsen taget initiativ til sådant et stævne lørdag d. 27. august Der vil efter stævnet være mulighed for at deltage til fællesspisning i et stort telt på anlægget om aftenen. Læs Jørn Eriksens knivskarpe beskrivelse af arrangementet på følgende link: M1 Cup en ny helflugter fra SIF Fodbold lørdag d. 27/8 Vildbjerg Cup At man som klub kan flytte sig fra Himmerland og til Midtjylland med en delegation på over 200 mennesker, mener jeg er fantastisk. 5 dage i Camp SIF blev på alle måder en succes for mange børn, unge, forældre, trænere og ledere ved dette års Vildbjerg Cup. Jeg var selv med som forælder og kan kun sige, at jeg på alle måder var imponeret over den intensitet og det sammenhold der var blandt de mange der repræsenterede klubben. Stemningen til kampene, hyggen i campingvognene, fællesskabet samt den hyggelige fredag aften i fællesteltet er nøgleord der har printet sig dybt i min hukommelse efter dette års Vildbjerg Cup. Klubben er klar igen til næste år. Læs mere her: Nyhedsoversigt Vigtig besked omkring spilletøj Alle afdelinger bedes sørge for at tøj, flasker m.m som hørte til deres årgang før sommerferien er i skabet senest på mandag. Trænerne bedes henvende sig til Michael og få flyttet deres lås til det skab/tøj de skal have efter sommerferien (gælder til og med U14). Øvelseskatalog kan afhentes hos Michael Som skrevet før sommerferien kan cheftrænerne til alle afdelinger fra U5-U12 afhente et øvelseskatalog hos Michael. De ligger nu klar i klubhuset, og der vil være to til hver afdeling. Efterårets fokuspunkter Jeg har nu været i gang i nogle uger. De første møder er afholdt, træningstider og banefordelingsplan mailet rundt til alle, og de sidste trænere er ved at være på plads. Anlæg og klubhus inviterer atter til fodbold i Støvring takket være Michaels flotte indsats sommeren over. De kommende måneder vil fokuspunkterne være opstart af Fodbold Fitness samt at få lavet beskrivelser til den kommende SIF-manual. Håber at disse fokuspunkter kommer i hus henover efteråret. Fodbold Fitness Som pilotklub til det nye landsdækkende tiltag, Fodbold Fitness, er vi i gang med forberedelserne til opstart af dette forsøgsprojekt. Michael, Trine og jeg har været i intern dialog omkring det praktiske. Michael vil være den der fra klubhuset vil have styr på materialer, registrering af hold og banefordeling. Trine er ved at have styr på det banebrydende ved tiltaget, nemlig det tekniske der skal opkobles på hjemmesiden omkring tilmelding og booking af tider. Jeg forventer, at vi er klar til start omkring d. 1. september. Inden da vil der komme yderligere omtale på hjemmeside og i den lokale presse. Du kan læse mere her: Fodbold Fitness Jeg stopper til nytår Jeg har meddelt Støvring IFs bestyrelse, at jeg stopper i klubben når min aftale udløber til nytår. Udmeldingen kommer nu, for på den måde at have god tid til at finde en afløser henover efteråret. Så for at være på forkant og set i det lys at efterårssæsonen er kort, skal dette arbejde gerne allerede starte nu. Jeg vil gøre mit til, at den nye sportschef kan få den bedste opstart. Min beslutning er helt udramatisk og skyldes primært, at jeg kan mærke at krop og sjæl i en periode trænger til ro og dermed færre gøremål i min fodboldfritid. Men inden jeg stopper, er det min ambition, at få de sidste bolde i kassen i løbet af efteråret hvis alt går vel. Velkommen til de nye trænere og ledere der efter sommerferien er startet i klubben. Håber I må lykkedes på bedste vis, og at tiden I bruger i klubben må give Jer alle nogle gode oplevelser. Serie 2 spiller på søndag kl. 14.00 hjemme mod Aars. Mød op og støt dem på bedste vis i deres første kamp i den nye række…. Se 16 lokale firmaers tipsdyst omkring kampens resultat her: Tipsdyst SIF Fodbold har selvfølgelig plantet et sikkert 1-tal på kampen. Velkommen tilbage – held og lykke i efteråret 2011. Venlig hilsen Jannik 23 25 73 77 / Jannik.Riis@mail.dk UGE 25 Når fællesskabet gør en forskel Når vi alle står sammen og arbejder hen mod de samme mål, er det ofte at tingene lykkedes. Jeg er mildest talt målløs over det vi i Støvring IF Fodbold atter en gang har udrettet på en halvsæson. Velkommen til denne sommerhilsen som atter runder et fantastisk halvår af i Støvring IF Fodbold. Jeg vil gerne starte med takke de mange, som har ydet en indsats for klubben det seneste halve år. Uden de frivilliges hjælp, entusiasme, ansvar og glade smil, ville det ikke have været muligt at opnå det, som vi har gjort dette første halvår i 2011. Endvidere en stor tak til de mange forældre der trofast møder op til træning og kamp. Dette er med til at skabe et godt klubmiljø i SIF Fodbold. Det sportslige Der har ikke været så mange flotte resultater før, som der har været i denne halvsæson. Vores ungdoms – og seniorhold har præsteret på flotteste vis, hvilket har udmøntet sig i, at alle vores ungdomshold er endt i top 3. U14-drenge B og U19 – drenge vandt endda deres puljer. Læs mere her: TOP 3 Seniorafdelingen har med to oprykninger været en stor succes dette halvår. Udover resultaterne er det også meget glædeligt, at der nu er ved at være oparbejdet en god træningskultur, hvilket betyder et flot fremmøde til træning. Dette kan selvfølgelig blive endnu bedre, hvilket jeg også forudser indenfor den nærmeste fremtid. Hos kvinderne var klubben desværre nødsaget til at trække serie 1 holdet, idet der ikke var den fornødne opbakning. I mikro – og børneafdelingen, hvor vi har et udviklingsmiljø der beror på at enhver fodboldspiller i SIF Fodbold skal have tryghed og tid, er det fantastisk at iagttage det træningsmiljø, vi er ved at have opbygget her. At omverdenen tror på disse tanker, kan ses ud fra den medlemstilgang vi har oplevet i dette forår. Det har også været interessant at læse om de mange sociale tiltag i de enkelte afdelinger på hjemmesiden og i den lokale presse. Et eksempel: Med U7-drenge til fodboldgolf Old-Boys afdelingen har fungeret godt i foråret. Der var været lørdagstræning, mulighed for at spille kampe, sociale arrangementer m.m. Hos Old-Girls har 7. mands-holdet klaret sig flot, hvilket har givet gode kampe og gode oplevelser.
Dette halvår betød også udskiftninger og nye tiltag på diverse poster i organisationen, SIF Fodbold. Ny kasserer og nye bestyrelsesmedlemmer var klare facts efter de to generalforsamlinger i vinter. Bestyrelsen er nu startet godt op, og desuden ved at oparbejde en god mødekultur. Læs mere her: På dette område er vi nu også intakt, hvilket også er en forudsætning for at kunne drive en fodboldklub anno 2011. De fysiske rammer Man skal lede langt for at finde så flot et fodboldanlæg som vores. Banerne omkring klubhuset og på Mastrup er fantastiske! Mere er der ikke at sige til det. Multibanen skal også nævnes i denne sammenhæng som et klart plus for de mange aktiviteter i hverdagen. Arbejdsdagens flotte flisearbejde gjorde blot dette område yderligere attraktivt. Medlemmer En indikator på at børn, unge og ældre kan lide at spille fodbold i vores klub kan bl.a. ses på fastholdelse af spillere og evt. tilgang/frafald. Henrik Pilgaard, der administrerer dette register, har sendt følgende tal dags dato:
Altså, en fremgang på et halvt år på 19, 4 % Ovenstående tal viser klart, at vi er en klub i stærk vækst, samt at diverse indsatsområder er lykkedes på bedste vis. Fællesskabet og oplevelserne udenfor banerne
Et vigtigt område for os som klub er de mange ting, der også sker når bolden ikke ruller. Det vigtige samvær og oplevelserne udenfor banerne tror vi på, er med til at vores mange spillere forbliver indenfor den fantastiske fodboldverden. Dette er et vigtigt indsatsområde i Støvring IF Fodbold. Sociale arrangementer, stævner og rejser er vigtige elementer når en klubfølelse skal bygges op for en spiller og dens familie. Der har allerede været hold i Sverige og i næste uge tager en delegation til Trondheim i Norge til stævne, mens et andet skal til Kibæk. I starten af august deltager mange hold i Vildbjerg Cup, hvor vi bliver ca. 150 spillere og forældre der skal have 3-4 dejlige dage sammen på vores ”egen” SIF-campingplads nær de mange flotte baner i Vildbjerg.
God sommerferie til Jer alle Jeg vil gerne ønske Jer alle en rigtig god sommerferie. Tak for de mange oplevelser det første halvår i 2011 har givet. En speciel tak samt et held og lykke i fremtiden skal lyde til Norbert, der nu takker af efter mange år i klubben. Norbert har betydet meget for mange, hvilket også kunne ses ved hans afskedsreception i klubhuset i fredags. Læs mere her: Norberts afskedsreception Michael er nu klar til at tage over, hvilket lover godt, efter den flotte start han har haft som ny klubhusinspektør. At Støvring IF Fodbold er en levende klub med spillere i udvikling, kan også direkte afkodes i de mange nyheder, som Jørn Eriksen har skrevet. Hans mange nyheder kan læses her: Nyhedsoversigt Jeg holder ferie fra fredag d. 24. juni til d. 25. juli. Jeg læser løbende mails og kan altid træffes på min mobil, hvis der skulle være nogle spørgsmål.
Det der evt. måtte ske i juli måned, kan man læse på hjemmesiden, som løbende vil blive opdateret. God sommer – vi ses til masser af nye fodboldoplevelser i efteråret i Støvring IF Fodbold Næste Nyhedsbrev udkommer torsdag d. 11. august. 23 25 73 77 / Jannik.Riis@mail.dk P.S. Begge fodboldskoler er udsolgt, hvilket betyder at ca. 200 børn bruger en del af deres ferie på verdens bedste leg, nemlig fodbold. En sommerhilsen inden sommerferien I næste uge vil jeg skrive en sommerhilsen til alle i klubben omkring vores fantastiske forårssæson i Støvring IF Fodbold. En halvsæson der har givet mange nye succesfulde dimensioner i klubben, hvad angår sportslig udvikling, organisation og en yderligere markant medlemsfremgang. Alt sammen nye positive tendenser der tydeligt beviser, at klubbens indsatsområder er lykkedes. Mere om det i næste uge. Glædelige nyheder omkring trænersituationen – dog stadigvæk få udfordringer Der bliver arbejdet på højtryk for at gøre klar til den nye sæson 11/12. Jeg vil i det efterfølgende redegøre for situationen dags dato. Et mål vi har nået lidt før tid er, at få vores seniorafdeling tilbage på rette spor såvel sportsligt som medlemsmæssigt. Det er ingen hemmelighed, at vi har et meget ungt og succesfuld første hold, der i suveræn stil er rykket op i serie 2. Endvidere er bredden der også, idet serie 5 holdet og vores U19 hold har haft stor succes. For yderligere at styrke denne nye situation, har klubben indgået en aftale på en frivillig ordning med Calle Facius, som klubbens nye senior-konsulent. Dette på ønske fra Kim Lyngberg og jeg. Calle vil i det kommende år støtte, vejlede og rådgive trænere og spillere i U19/seniorafdelingen i det omfang, de ønsker dette til træning og kamp. En af vores udfordringer har været at finde en kompetent træner til vores kommende U19 hold. Dette er ikke lykkedes endnu, selvom der har været interessante emner. Disse har dog alle takket pænt nej pga. arbejde og familie. Jeg arbejder videre i næste uge, og håber det lykkedes. Hvis nogle er interesseret er man velkommen til at kontakte mig. Hvis der ikke er fundet en inden ferien, er det dog sikkert, at opstarten for U19 vil være samme dato som seniorafdelingen starter op efter ferien. Alle bedes holde sig orienteret på hjemmesiden sommeren igennem. U17 drenge vil i den kommende sæson have Jørn Eriksen som cheftræner. Her arbejdes der på at finde en assistent til Jørn. En meget glædelig nyhed jeg fik i går var, at Brian Foldager fortsætter trænergerningen som cheftræner for den kommende U15 afdeling og med det samme team omkring sig. Dog mangler vi at finde en holdleder til at hjælpe Danny til kampe. U14 drenge får Lars Ovesen som cheftræner, med Mads Falborg og Jes Max Nielsen som assistenter. Derudover vil Bettina Larsen og René Skjødt hjælpe til som holdledere i denne afdeling. U 13 drenge får Mikael Sørensen som cheftræner, med Simon Gormsen som assistent. Her mangler nogle holdleder til at hjælpe dette spændende trænerteam. I mikro – og børneafdelingen for drenge er alle teams intakte med en enkelt undtagelse. Nemlig den kommende U11 afdeling, der mangler en cheftræner. Der er assistenter og holdledere. På pigesiden gælder følgende: Kim Koch er ansvarlig for U18 piger, med John Hansen som assistent. Holdledere er også på plads her. U15 piger får ny cheftræner. Det er lykkedes klubben at få Steen Galmstrup tilbage til klubben som ny cheftræner for denne afdeling. Nick Sørensen bliver assistent. U13 piger står uden en cheftræner. Ruth og jeg arbejder hårdt på at finde dygtig træner/trænere til de glade piger. Hvis det ikke lykkedes i løbet af den næste uge, bedes spillere og forældre holder sig orienteret omkring situationen på hjemmesiden henover sommeren. Her vil der komme løbende info omkring opstart og forhåbentlig nye trænere. U12-piger har samme besætning med Erik Jespersen som cheftræner. U11-pigeafdelingen er også intakt. Her med Beate Godsk som cheftræner. U9- og U10 pigeafdelingerne står uden nogle ansvarlige. Her håber jeg, at nogle melder sig i den kommende uge. Hvis ikke skal børn og forældre holde sig orienteret sommeren over omkring situationen. Hvis DU har lyst til at hjælpe til, der hvor vi pt. mangler nogle hænder, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg vil gøre alt for, at støtte du/Jer på bedste vis til gavn for mange fodboldglade børn/unge i vores lokalmiljø. En begivenhedsrig uge nærmer sig sin afslutning – og dog…. Det er ikke småting der er sket i ugen der gik. Masser af gode sommerarrangementer i mange afdelinger, møder, champagne, oprykninger, sejre, nederlag, fester m.m. Dog mangler vi den største begivenhed af dem alle – nemlig vores fest fredag d. 17. juni hvor vi skal tage afsked med Norbert, holde officielt åbning af multibanen og hylde klubbens nye serie 2 hold. MØD OP TIL EN RIGTIG SIF-DAG! Gik du glip Jørns nyheder?
Glemte du at tjekke hjemmesiden/Facebook i ugen der gik? Klik her og bliv opdateret: Sidste nyhedsbrev inden ferien kommer i næste uge. Her vil jeg sende en sommerhilsen til alle i klubben omkring dette halvårs mange succesfulde oplevelser som flere hundrede børn, unge og ældre har været en del af.
Tidligere nyhedsbreve: Uge 23 Uge 21 Uge 20 Uge 19 Uge 17 Uge 15 Uge 14 Uge 13 Uge 12 Uge 11 Uge 10 Uge 9 Uge 4
Arkiv af nyhedsbreve udsendt i 2009 og 2010 findes her:
Arkiv |
 |