U15 Drenge deltog med to hold i den fynske træningsturnering Øens Hold Cup, som blev brugt til affyringsrampe til turneringsstarten i M1.
I alt havde Støvring IF tre hold på det fynske kontinent fra fredag d. 23. marts til søndag d. 25. marts. U15 havde to hold med til Assens mens U17 mønstrede et enkelt hold i Ringe, hvor man begge steder fik spillet fire træningskampe i fuld længde.
Turen til det fynske var en gennemført positiv oplevelse; Banerne var i fornem stand og indbydende til årets første træningskampe på græs, overnatning og forplejning på Assens’ skole var i tilstrækkelig og kampene bød på mange opløftende elementer – men vi må nok erkende at 14 drenge pr. hold er lige i underkanten.
M1-holdets kampe og resultater:
1-0 over Ikast FS.
2-7 til Haderslev.
1-1 mod Kolding B.
0-3 til FK Viborg.
B-holdets kampe og resultater:
9-0 over Ikast FS.
1-5 til Nordvest FC.
0-1 til Kolding B.
2-3 til Aarup BK.
På M1-holdet fik vi spillet mod fire rigtig gode modstandere, hvor især Haderslev – nedrykker fra den sydlige M1-pulje – og FK Viborg – kommende puljemodstander i den nordlige M1-pulje – fik presset drengene og demonstrerede hvor galt det kan gå, hvis ikke man er vågen i samtlige spilminutter. I kampen mod Ikast kunne sejren sagtens have været større, men her var det flotte spillemæssige niveau et klart højdepunkt. Mod Kolding fik vi eksperimenteret en smule og i denne kamp viser drengene, at de er i stand til at tage et rimeligt resultat med sig uden at spillet for alvor bliver prangende.
En fornem detalje imod Haderslev betyder, at Støvring IF scorer træningsturneringens hurtigste mål, da man blot skal bruge 5 sekunder på at komme foran med 1-0. Efter begyndelsessparket finder Piv en fremstormende Tarp med en perfekt aflevering og den energiske kantspiller header Tarp bolden forbi en forsvarsspiller og føler bolden ind over målmanden. En dejlig start på en kamp, hvor kollektivet desværre falder fuldstændig sammen i løbet af 2. halvleg og nederlaget bliver unødvendigt stort, men sådan er det at spille mod hold, der kender kravene fra det øverste lag; fejlene bliver straffet mere kynisk end i fx M2.
B-holdet hentede en overvældende storsejr i første kamp, men havde ikke kræfterne til at hente flere resultater hjem. Alligevel kan man se tilbage på en flot spillemæssig turnering, hvor man i perioder spiller flot fodbold. Det ser godt ud mht. det kommende forår, hvor man som nedrykker til B-rækken gerne skal være en dominerende faktor.
Udover fodboldspillet, blev vi på M1 bekræftet i at flere af drengene har fået grundlagt en super grundform. Mens andre hold døjede med småskader og markante trætheds momenter, så havde flere af Støvring-drengene overskud til at spille på et flot niveau i løbet af alle fire kampe. Isærdeleshed Bundgaard imponerer med fuld spilletid i alle kampe.
I busturen hjem brugte man bl.a. tiden til at stemme om turneringens spiller på M1 og B. Med 7 af 14 stemmer fik midtbaneslideren Jonas Frederiksen den yderst fortjente hæder på M1, og elegante Nikolaj Nesgaard kunne med 4 stemmer på B-holdet kalde sig for holdkammeraternes favorit. Begge drenge spillede – selv sagt – en flot turnering.
Mvh.
Trænerteamet U15