| | "Træningsnarkomanerne" fra SIF Fodbold klar til forårets serie 5 SIF-nyheder 15. oktober 2011 - 19:58 af: Jørn Eriksen Tredjeholdet hos herresenior, serie 6, sikrede sig lørdag 15/10 oprykning til forårets serie 5, da det blev til en sejr på 3-2 hjemme over Øster Hornum i en direkte duel om førstepladsen og den enlige oprykningsbillet. NU MED FRISKE FOTOS FRA LØJERNE. Læs mere...
Inden sommerferien var det første- og andetholdet hos herresenior, der rykkede op i henholdsvis serie 2 og serie 4.
I efteråret 2011 er det så tredjeholdet i serie 6, der kan bryste sig af en oprykning.
Lørdag 15/10 blev det nemlig til en sejr på 3-2 hjemme over rækkens hidtil nummer ét, Øster Hornum, og med den sejr overhalede SIF-mandskabet gæsterne i absolut sidste ombæring, 10. og sidste spillerunde.
Oprykningsfinalen i serie 6-puljen blev ellers indledt skævt af SIF-mandskabet, der kom bagud 0-1, men så tog spillerne skéen i den anden hånd og bragte sig foran 3-1 inden, gæsterne fik pyntet til slutcifrene 3-2.
Og så kunne den rutinerede flok spillere, der ikke ligefrem står til nogen hædersbevisning for træningsflid, lade champagnepropperne springe, og det blev vel også til en enkelt øl eller to til at fejre oprykningen.
Der var også flotte ord fra Poul Erik Lykke, formand for SIF Fodbold, til oprykkermandskabet, og John Hansen samt René Bucio fra bestyrelsen kiggede også forbi med rygklap til de glade gutter.
Følgende 14 var med til at sikre 3-2-sejren over Øster Hornum: Danny Aagesen, Benjamin Christensen, Frederik Otte, Søren Foged, Jacob Jensen, Simon Gormsen, Rasmus Skou, René Quist, Lars Bartholomæussen, Christian Rytter, David Jacobsen, Tonni Aagesen, René Christensen og Morten Vestergaard.
I løbet af efteråret har også Kim Lyngberg, Lars Bach, Casper Kanstrup, Kasper Laursen, Martin Bak, Aske Kjær og Jakob Nielsen bidraget til oprykningen med kampe på serie 6-holdet. Slutstillingen i SIF Fodbolds serie 6-pulje |